De fleste forældre opretter en børneopsparing til deres børn. En børneopsparing er egentlig en mulighed for at give en skattefri gave til sine børn, idet hverken afkast eller indbetalinger beskattes når børneopsparingen skal udbetales.
Samtidig er en børneopsparing en rigtig god hjælp, når barnet flytter hjemmefra, skal studere eller videre i livet. Så kan pengene på børneopsparingen hjælpe til med de fleste udgifter.
Traditionel børneopsparing
De fleste forældre vælger en traditionel opsparing, hvor man indsætter kontante beløb på en opsparingskonto, som så forrentes med en oftest rimelig god rente i forhold til mange andre opsparingsformer. Det skyldes at de penge der indskydes er bundet i 7 år. Samtidig kan man på en traditionel børneopsparing maksimalt indbetale 3.000 kr årligt, eller 36.000 kr ialt. Afkastet på en børneopsparing ligger på 2-4 % årligt.
[toggle title_open=”Luk info” title_closed=”Værd at vide om børneopsparing” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Værd at vide om børneopsparing” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]
- Der kan indsættes op til 3.000 årligt – eller 36.000 ialt
- Børneopsparingen skal være bundet i mindst 7 år
- Den skal oprettes inden barnet fylder 14 år
- Børneopsparingen skal udbetales mellem barnets 14. og 21. år.
- Du kan frit flytte en børneopsparing mellem banker. Bemærk dog, at det kan koste et gebyr
[/toggle]
Denne opsparingsform er klart den nemmeste at administrere. Det er blot at indsætte pengene, og så kører resten på autopilot.
Børneopsparing i obligationer
Et alternativ til den traditionelle børneopsparing kan være at tilknytte et værdipapirdepot til børneopsparingen, og så i stedet investere pengene i obligationer. Hidtil har det givet et bedre afkast end den kontante opsparing.
Dog har blandt andet Nordea på det seneste anbefalet, at man i stedet sætter pengene ind på en opsparingskonto – Det skyldes at renten på obligationerne for tiden er historisk lav, så pengene er bedre investeret ved at indsætte dem kontant. Indtil for nylig har man kunnet opnå et afkast på 4-5 % ved investering i obligationer.
Det er selvfølgelig vigtigt at vælge statsgaranterede obligationer, da disse er sikre investeringer. Samtidig kan man sikre sig mod kursrisikoen ved at vælge obligationer der udløber, eksempelvis når barnet fylder 18 eller 21 år.
Aktier som børneopsparing
At sætte børneopsparingen i aktier må anses for en temmelig risikabel investering. På aktierne er der naturligvis de største chancer for gevinst, men samtidig er der også den største risiko. En virksomhed kan jo gå konkurs, eller være ramt af faldende kurser, og så er pengene tabt. Derfor kan det normalt ikke anbefales at investere børneopsparingen i aktier.
Dog er der nogle, som vælger at sætte en mindre del af opsparingen i aktier, mens hovedparten så står kontant eller i obligationer. Derved kombinerer man som ved al anden investering risikoen. Samtidig kan barnet få et indblik i økonomi og investering, hvis det får inddrages i sin børneopsparing.
Typisk giver aktier et afkast på 5-10%.
Hvem må indbetale til en børneopsparing
Det er forældre og bedsteforældre der har ret til at oprette en opsparing til barnet. Dog kan andre i familien indbetale til børneopsparingen, således at eksempelvis pengegaver kan indsættes på opsparingen. Et barn kan kun have én børneopsparing. Oprettes der flere, vil det kun være den første der er fritaget for skat, mens der skal betales skat af afkastet på den eller de andre.
– og husk så at tage en snak med barnet når børneopsparingen skal udbetales, så den bliver brugt fornuftigt.