Børnepenge, børnecheck eller børne- og ungeydelse. Alt sammen navne for den samme offentlige ydelse, som udbetales til alle børnefamilier 4 gange årligt.
Børne- og ungeydelse hed tidligere børnefamilieydelse, men har i folkemunde hele tiden heddet børnepenge. Formålet med børnepenge er, at hjælpe med nogle af de udgifter man har som børnefamilie. Børnepengene er uafhængigt af indtjening, dog er der i den nyeste skattereform lagt op til, at der ikke udbetales børnepenge, hvis man tjener over 760.000 årligt.
[box type=”info” style=”rounded”]Se også: Køb nu, og betal når du får børnepenge[/box]
Hvem er berettiget til børnepenge
Børnepenge udbetales til forældrene til børn mellem 0 og 17 år. De udbetales første gang i kvartalet efter at barnet er født, og sidste gang i kvartalet hvor den unge fylder 18 år.
For at være berettiget til børnepenge skal man normalt bo i Danmark, og mindst den ene af forældrene skal være fuldt skattepligtig i landet – I praksis betyder det at man skal bo i Danmark for at modtage børnecheck. Barnet må heller ikke være anbragt uden for hjemmet, eller på anden måde forsørget af det offentlige.
Børnepenge udbetales automatisk til barnets mor. Du skal derfor ikke ansøge om børnepenge, med mindre det er en anden end barnets forældre der skal have pengene udbetalt,
Hvor meget får man i børnepenge?
Beløbet der udbetales i børnepenge er afhængigt af barnets alder.
[button link=”https://www.finansielt.dk/aktuelle-satser-for-bornebidrag-2013/” style=”info”]Se hvor meget du får udbetalt[/button]
Hvornår og hvor tit udbetales børnepenge?
Børnepenge bliver udbetalt 4 gange årligt. Hver gang på den 20. i måneden. Hvis den 20. er en lørdag eller søndag udbetales børnepengene på hverdagen inden. Datoerne er:
[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se hvornår der udbetales børnepenge” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Se hvornår der udbetales børnepenge” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]
- 20. januar
- 20. april
- 20. juli
- 20. oktober
[/toggle]
Andre børnetilskud til forældre
Den normale børnecheck udbetales automatisk til alle børns forældre. Der er dog også en række andre børnetilskud, som du kan få, hvis du eller dit barn er i en særlig situation. I sådanne tilfælde udbetales børnetilskud ikke automatisk, og du skal selv søge om at modtage børnetilskud. Det drejer sig blandt andet om:
[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se andre børnetilskud” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Se andre børnetilskud” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]
- Børnetilskud til enlige forsørgere
- Børnetilskud til studerende forældre
- Børnetilskud ved adoption
Andre børnetilskud udbetales automatisk, og du skal derfor ikke søge om:
- Flerbørnstilskud til tvillinger, trillinger osv. Udbetales til barn nr. 2.
- Børnetilskud til pensionister
- Særligt tilskud ved forældres død mv.
[/toggle]
Reglerne for børnetilskud kan være komplicerede. Derfor bør du altid kontakte det offentlige, hvis du har spørgsmål til børnetilskud. Du kan også læse mere på borger.dk
Regulering af børnecheck med skattereform 2012
Et led i regeringens skattereform, som forventes vedtaget i år, er at skære ned på udgifterne til børne- og ungeydelsen. Det sker ved at der ikke udbetales børnepenge, når en eller begge forældre tjener mere end 760.000 kr årligt.
Hvis kun den ene forælder tjener mere end 760.000 årligt vil børnechecken blive halveret, og tjener begge forældre mere end 760.000 årligt hver, vil der ikke blive udbetalt. Bemærk at det er en del af skattereformen, som endnu ikke er vedtaget. Det forventes at gælde fra nytår 2013.