Kursen på Facebook uændret på intro-dag

Fredag kom Facebook så endelig på børsen efter en af de mest hypede aktieemissioner i nyere tid. Oprindeligt var det besluttet at der skulle sælges ca. 200 mio. aktier, men pga. den forventede efterspørgsel blev der solgt omkring det dobbelte antal – Nemlig 400 mio. aktier.

Læs også: Sådan kan du købe Facebook aktier

Kursen fik også et skud opad – Hvor den onsdag forventedes at ende på omkring 32-34$ landede den så op $38 ved introduktionen. I løbet af den første børsdag tog aktien da også et par ture over de 40$, men endte dagen på $38,23. For nogle investorer var det lidt skuffende, da der var forventet stigning på førstedagen. At aktien så ikke steg, skyldes formentlig at der blev udbudt ekstra aktier til salg.

Mark Zuckerberg åbnede handlen

Det var en af Facebook’s stiftere, Mark Zuckerberg, som åbnede handlen fredag den 18. maj kl 17. Aktien skulle egentlig have været i handel umiddelbart derefter, men pga. forsinkelser kom den først i gang omkring kl 17.30.

Danmark er en af de nationer, der har højest tilslutning på Facebook. Der var da også ganske stor interesse for handel med aktien, idet der på handelsportalen Nordnet.dk blev handlet omkring 100.000 facebookaktier i løbet af fredagen. Der har da også været en enorm interesse for at købe Facebook aktier fra helt almindelige danskere, der normalt ikke investerer i værdipapirer.

Facebook aktien er en højrisikoaktie

Med en pris på $38, er facebook en dyr aktie at købe ind. Hvis man kigger på forholdet indtjening i forhold til pris, skal der tjenes 100$ for hver $ som aktien koster – Altså er der et P/E på 100 – Dansk Aktionærforening anbefaler at man køber aktier der har et P/E på under 25. Det er nærmest også umuligt at forudsige hvad der sker med aktiens kurs indtil det første regnskab kommer.

Men der er ingen tvivl: Hvis den nuværende kurs holder, skal indtjeningen hæves betragteligt for at forsvare den høje kurs. Så facebook skal simpelthen blive bedre til at hive annoncekroner op af lommerne – og bedre til at få os brugere til at klikke på deres annoncer.

Har du købt aktier i Facebook – Eller ikke? Skriv gerne en kommentar herunder.

 

En kommentar til “Kursen på Facebook uændret på intro-dag”

  1. Nogen der har en ide om, hvor den bevæger sig hen i denne uge? Stigning eller fald?

    Svar

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.