Lukkeloven giver lavere priser

Afskaffelsen af lukkeloven medfører nu lavere priser. Det er Coop, der sætter priserne ned i landets Dagli’ Brugser. De er typisk placeret i mindre byer, og har hidtil levet godt af kunder der handler udenfor de normale butikkers åbningstid.

Men det er som bekendt en saga blot, nu hvor alle butikker kan have åbent så længe de vil. Det har en del discountbutikker valgt at benytte sig af, og åbningstider indtil kl 24 har givet landets Dagli’ brugser kamp til stregen.

For at vinde forbrugernes gunst sætter Dagli’ Brugsen nu priserne ned på 230 forskellige varer i deres X-tra-serie. Det er varer der typisk konkurrerer med lavprisbutikkernes discountvarer. Nu følger prisen så med ned.

En af de varer du nu kan købe til en noget lavere pris er X-tra leverpostej. Den har hidtil kostet 12.95, men efter prisnedsættelsen vil den koste 8,55.

Coop prisnedsættelse igen igen.

Coop håber med prisnedsættelsen at kunne vinde nogen af de kunder tilbage, som har valgt at handle i de større butikker. Hos Coop ser man prisnedsættelsen som en investering, men afviser ikke, at der på sigt må lukkes Dagli’ Brugser.

Den nye lukkelov trådte i kraft 1. oktober. Den medfører, at butikker med en omsætning større end 32,2 millioner kroner årligt, skal holde lukket på helligdage og på grundlovsdag, juleaftensdag og efter kl 15.00 på nytårsaftensdag.

Butikker med en omsætning på under 32,2 millioner er fritaget for disse begrænsninger, og kan holde åbent døgnet rundt, året rundt.

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.