Bolig

Gode råd om din bolig og økonomien i din bolig.

Spar penge med LED pærer.

Af

Sådan kan LED-pærer hjælpe dig med at spare penge

LED-pærer har revolutioneret belysningens verden og er en af de mest populære energieffektive belysningsmuligheder på markedet i dag. Det er ikke kun bæredygtigt, men også økonomisk fordelagtigt. Hvis du er på udkig efter en måde at reducere dine energiregninger og bidrage til en mere bæredygtig fremtid, kan LED-pærer være det perfekte valg for dig. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan LED-pærer kan hjælpe dig med at spare penge og reducere din energiforbrug.

Læs mere

Hvad er et realkreditlån?

Af

Hvad er et realkreditlån?

 

Et realkreditlån er et lån, der baseres på udstedelser af obligationer, der kan tilbydes mod en pant i fast ejendom. Et realkreditlån vil derfor afhænge af værdien af din ejendom, hvorfor din ejendom også vil skulle vurderes af et realkreditinstitut i nærheden af din bopæl. Denne vurdering vil blive vurderet med udgangspunkt i ejendomstype, beliggenhed, stand såvel som omsættelighed. Hvis der er tale om en ejerbolig, så er der mulighed for at låne op til 80% af vurderingen, mens du kun kan låne op til 60%, hvis der er tale om et fritidshus, og 40% hvis det er en byggegrund.

Læs mere

Kan det bedst betale sig at leje eller købe?

Af

Kan det bedst betale sig at leje eller købe?

Er du på udkig efter et hus eller en lejlighed, men i tvivl om, hvorvidt det er bedst at leje eller købe? Spørgsmålet dukker op igen og igen hos folk, der er på boligjagt. Der er både fordele og ulemper ved køb og leje af lejlighed eller hus. Nedenunder gives en beskrivelse af, hvad man skal være opmærksom på som lejer og som køber, samt hvilke fordele og ulemper, der er ved henholdsvis leje og køb.

Læs mere

Skal jeg købe hus nu?

Af

Skal jeg købe hus nu?

Ja, hvis du har behov nu!
Man skal købe hus når man har behov for det, ikke efter markedet og hvad forskellige mennesker tror der sker i fremtiden.

Jeg stod selv i og spurte “Skal jeg købe hus nu?” tilbage i 2000. Svaret var fra alle jeg talte med var “NEJ”. Hvordan det? Jo, i år 2000 havde boligmarked oplevet store stigninger på priserne og alle troede at de toppede og ville falde de næste år fremover. Men hvad skete der så, priserne forsatte op ad. Så havde jeg ventet som alle sagde, så havde jeg haft råd til et mindre hus, bare få år senere.

De priserne på huse steg med op til 100% hen over 8 år. Lige indtil finanskrisen.

Så derfor er mit råd KLART: Køb bolig efter dine behov, ikke hvad du tror der sker på marked.

Når det er sagt, så er boligpriserne begyndt at stige lidt og mange forventer små stigninger igen, men dog kun meget små stigninger.

Det er købers marked.

Eller er det? Ja, det er det vel lidt endnu. De fleste købere af hus forventer at få rabat på deres boligkøb. Der er rekord mange boliger til salg i øjeblikket, og det gør det nemmere for købere at presse prisen. Men forsætter dette? Det er svært at sige noget om, men jeg tror indenfor 1-2 år at det bliver mere hen mod sælgers marked og der vil være flere købere til samme bolig. Især ved de større byer og især omkring København og Århus. I yderområderne skal man nok ikke forvente det stor de næste år. HUSK, dette er bare mit gæt. Ingen ved det, heller ikke dem der kalder sig ekspert!

Kan du købe hus?

Det er vigtigt ikke at presse sin økonomi for hårdt, når du køber hus. Det er dog også svært at gøre, da mange (læs alle) banker siger nej, hvis ikke økonomien er i orden. Derfor er det vigtigt at du laver et budget som har alt med, som du kan vise banken. Dette højer din chance for at få et ja.

Det store fare signal er dit job! Da en mistet indtægt kan få fatale følger for dig og din familie.

Danmarks dyreste huse

Af

Mangler du et sted at gøre af dine gode vine – Eller er du træt af at Fiestaen skal dele pladsen med din havetraktor?

I Danmarks dyreste huse er der bestemt ikke pladsmangel, men til gengæld skal du have den store tegnebog op, for at kalde dig husejer i Danmarks dyreste hus.

Taarbæk strandvej 24, pris: 77,9 mio. kr

Danmarks ubetinget dyreste hus lige nu ligger på Taarbæk strandvej. Hvis du vil eje huset skal du finde knap 78 millioner frem. Til gengæld får du så 454 kvadratmeter, vinkælder, spa, sauna, biograf samt egen badebro og direkte adgang til Øresund.

Regner du med prisnedslag, så skal du formentlig vente længe. Danmarks dyreste hus har nemlig været til salg i 616 dage uden prisnedslag.

Plejeltvej 20, Hornbæk, Pris: 62 mio. kr.

Har du ikke behov for udsigt til Øresund men mangler til gengæld de vidtstrakte vidder? Så er Danmarks næstdyreste hus måske noget for dig. Ejendommen er beliggende i Hornbæk, og byder blandt andet på 14 værelser fordelt på 1100 kvadratmeter.

Udendørs er der også rigeligt plads, da der ialt hører 51 hektar jord til ejendommen. Har du en hest eller to er der også plads til dem, da der ialt 2.200 m2 hestestald med hestebokse og indendørs ridebane.

Nybrovej 375, Kgs. Lyngby, pris: 58 mio. kr.

Direkte ned til Bagsværd sø ligger Danmarks tredjedyreste hus. Hvis man da kan kalde Tusculum for et hus. En mere korrekt betegnelse ville nok være palæ. Ejendommen er opført i perioden 1750 til 1770, med flere tilføjelser senere. Af spændende detaljer kan nævnes det sydøstvendte tårn, der er opført af en tidligere ejer som morgengave til hans hustru.

Ejendommen rummer 16 værelser fordelt på 704 kvadratmeter.

Danmarks billigste hus?

Har du ikke lige 77,9 millioner der er øremærket til huskøb? Så kan Danmarks billigste hus måske være noget for dig? For at kalde dig husejer i Guldborgsund kommune skal du nemlig kun slippe 75.000 kr. Til gengæld får du så 3 værelser og 70kvadratmeter bolig. Udendørs er der også masser af plads på den 312 kvadratmeter store grund.

Hvad koster det at købe bolig

Af

At købe et nyt hjem er ingen lille udgift – men ikke alene selve grunden og huset eller lejligheden koster penge. Der er også en del udgifter forbundet med lån og tinglysning ved en ejendomshandel.

I denne tekst går vi ud fra, at du er nødt til at låne pengene til den kommende ejendomshandel med et boliglån, og at du benytter dig af en boligadvokat som køber i en bolighandel. Ejendomsmægleren er sælgers mand, og det er derfor denne, der vil tage sig af udgifter forbundne med denne.

Læs mere

Sådan sparer du energi

Af

El og varmeudgifter er nok den største enkeltstående post i de fleste familiers økonomi. Alene el kan for en almindelig familie løbe op i 10.000 kr årligt, mens varme er endnu dyrere. 2-3.000 kr om måneden er ikke noget særsyn.

Men heldigvis er der rigtig mange muligheder for at spare penge på strøm og varme, og i dette indlæg vil jeg kigge lidt nærmere på mulighederne for at hente penge på energiforbruget – Penge som du så kan bruge til noget sjovere – Spare op, eller måske rejse for.

Sådan sparer du på elregningen

Vil du gerne slippe billigere i el? Så er der en lang række ting du kan gøre. nogen ligger lige for, og andre kræver lidt mere arbejde eller ligefrem en investering.

Solceller – Pengemaskine på taget

Det sidste nye er, at man monterer et solcelleanlæg på taget. Efterhånden er solceller blevet så effektive, at det kan betale sig at investere som husejer, og montere solceller på taget. Rent praktisk fungerer det ved at man får monteret en elmåler, som kan køre begge veje. Hvis der er overskud af sol-el, vil elmåleren simpelthen køre baglæns, og pumpe strøm tilbage på elnettet – Bruger man til gengæld mere end solcellerne kan levere vil elmåleren så blot køre langsomt, fordi der jo stadig produceres strøm fra solcellerne.

Solceller er forholdsvis dyre at sætte op, men til gengæld er der en meget stor besparelse på elregningen. Derfor kan de være betalt tilbage efter blot 6-7 år, og med en levetid for anlægget på 25 år er der altså 17-18 år tilbage, hvor anlægget kan tjene penge til dig. Investeringen kan komme op på 120-150.000 kr.

Skift elvarme ud med en varmepumpe

Er dit hus opvarmet med elvarme? Så er der mange penge at spare ved at montere en varmepumpe i stedet. En varmepumpe fungerer på samme måde som et køleskab – Ved at det suger varme ud af den kolde udeluft, komprimerer den, og blæser varm luft ind i huset. Da en varmepumpe kan lave op til 5 kWh varme på 1 kWh el, er der altså en potentiel besparelse på op til 80% af dit hidtidige varmeforbrug.

Investeringen i en varmepumpe går fra 6000 kr til 20-30.000 for de bedste luft til luft varmepumper. Der findes også varmepumper som kan overføre varmen til et centralvarmeanlæg – Det er bestemt en fordel, men også en noget dyrere løsning.

Sluk luset og tænk dig om

Når det handler om at spare på elregningen er der naturligvis en helt oplagt måde at spare på strømmen: Nemlig ved at slukke lyset når du forlader et rum, og sørge for generelt at slukke for lys og apparater der ikke bruges. Sørg også for at køleskab og frysere er indstillet til en korrekt temperatur, og hæng vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbler. Så er der mange penge at spare på strøm.

Sådan kan du spare på varmen

Selvom der er penge at spare på elregningen ligger de helt store muligheder for besparelser på varmeforbruget. Afhængigt af, hvordan du opvarmer din bolig er der mange måder du kan spare penge på. Det vil være for omfattende for denne artikel at komme ind på alle muligheder, og jeg vil forsøge at gå i dybden med emnet i kommende artikler. Dog er der nogen generelle sparetips som du kan skele til:

Sørg for at udnytte brændslet

Hvad enten du har et gasfyr, oliefyr eller fjernvarme gælder det om at få mest muligt ud af din varmekilde. Har du et ældre gasfyr kan du spare 20-30% på at få et kondenserende gasfyr, og har du oliefyr er der også mange penge at spare på at få et moderne oliefyr. Selv hvis du har fjernvarme vil der være penge at spare, hvis du sørger for at få optimeret dit varmeanlæg, således at fjernvarmen udnyttes bedst muligt, og du undgår blandt andet strafafgift for manglende afkøling.

Sænk varmen når den ikke bruges

Der er selvfølgelig også penge at spare på at sænke temperaturen. Mange moderne anlæg har mulighed for at sænke temperaturen om natten. Hvis du bruger natsænkning af temperaturen skal du dog ikke sænke temperaturen mere end 3 grader, da det så vil være dyrere at varme op til normal temperatur, end du sparer ved at sænke temperaturen. Har du gulvvarme kan det oftest heller ikke svare sig at natsænke, da temperaturen simpelthen ikke kan reguleres hurtigt nok.

Indstil dine radiatorer ens

Har du radiatorer, bør du have dem stillet til samme temperatur. Ellers vil en enkelt radiator skulle varme mere op end den er beregnet til, og det giver dyrere opvarmning end nødvendigt er. Sørg derfor at alle dine radiatorer er indstillet til samme temperatur.

Der er selvfølgelig mange andre muligheder for at spare på energiforbruget end nævnt her. Har du gode tips til el- og varmebesparelser må du meget gerne skrive en kommentar herunder.

Har du brug for et godt tilbud på Energirådgivning eller murer arbejde i Randers eller Århus.

 

Omlægning af realkreditlån

Af

Når renten falder, kan der af og til være penge at spare for husejere og ejere af ejerlejligheder, hvis man konverterer sit realkreditlån til en anden rente. Har man eksempelvis et 6% fastforrentet lån, kan der være ide i at få det omlagt til en lavere rente.

Der er dog nogen faktorer man skal have med i regnestykket, blandt andet kursen på lånet når man vil omlægge lånet på huset. Herunder kan du se begrebet nærmere forklaret, og se om det kan spare sig for dig at omlægge realkreditlån til en lavere rente eller måske et fastforrentet lån, hvis du har et flekslån.

Omlægning af lån – hvad er det?

En omlægning eller konvertering af et realkreditlån betyder ganske simpelt, at man bytter det eksisterende lån ud med et nyt. Det kan være at man vil opnå en månedlig besparelse på renteudgiften ved at skifte til et lavere forrentet lån. Der er også mulighed for at skifte fra et fastforrentet lån til et afdragsfrit lån, eller omvendt.

Ved at skifte til det afdragsfrie lån falder restgælden ikke, til gengæld betaler man så kun renterne. Det giver et større rådighedsbeløb hver måned. Et afdragsfrit lån kan man dog maksimalt have i 10 år, så skal det omlægges til et nyt lån. Der er dog mulighed for at omlægge til et nyt afdragsfrit lån, så man reelt bor til leje i sit eget hus, idet restgælden ikke falder, og man derved ikke opsparer værdi i huset. Til gengæld har man så et højere rådighedsbeløb hver måned.

En tommelfingerregel siger, at det først kan svare sig at konvertere sit lån, når markedsrenten har en forskel på 2%.Har man eksempelvis et 6% lån, kan det først svare sig at omlægge når renten er på 4%

Opkonvertering af realkreditlån

Umiddelbart virker det mest fornuftigt at konvertere sit lån ned, da man derved får en lavere månedlig ydelse, og flere penge i hånden. Der kan dog også være god fordel i at konvertere op, da man derved kan reducere restgælden i huset. Det giver godt nok en højere månedlig ydelse. Men ofte kan man senere konvertere ned igen, og derved kan man spare mange hundrede tusinde, hvis man kører en aktiv konverteringsstrategi.

Årsagen er, at jo mere renten stiger i forhold til det lån man har, jo lavere er kursen. Har man eksempelvis et 5% lån, mens markedsrenten er 7%, vil kursen måske være 80. Det betyder at man skal lægge 80 kr på bordet, for hver 100 kr man skylder.

Skylder man eksempelvis en million kroner, skal man altså betale 800.000 for at indfri sit lån. De 800.000 finansierer man så med et nyt realkreditlån. Det giver godt nok en højere rente, men til gengæld har man så nu kun en restgæld på ca. 800.000. Reelt vil restgælden være lidt højere, da der vil være kurstab og omkostninger ved konverteringen.

Skal man vælge et fastforrentet eller flekslån

Der findes to typer realkreditlån. Fastforrentede og flekslån. Fastforrentede lån vil have samme rente i hele låneperioden. Får man eksempelvis et 30-årigt realkreditlån, ved man at renteudgiften er eksempelvis 5% de næste 30 år.

De variabelt forrentede, eller flekslån, har som navnet antyder en variabel rente. Den fastlægges for en kortere periode, typisk 1, 3 eller 5 år. De såkaldte F1, F3 og F5 lån. Fordelen ved flekslån er, at man typisk har en lavere rente. Til gengæld er man ikke sikker på at have denne rente hele lånets løbetid. Hvis renten eksempelvis stiger meget, kan det få stor betydning for renten på flekslånet, og derved på det månedlige rådighedsbeløb.

Hvornår kan det betale sig at omlægge?

Der er nogen omkostninger forbundet med at omlægge sit lån. Hvis man konverterer til en lavere rente, skal man indfri det gamle lån. Obligationslån kan indfries til en kurs. Er den lavere end 100, eksempelvis kurs 95, får man kun 95 kr for hver 100 kr man skylder. Skylder man en million kroner, får man altså kun udbetalt 950.000 kr, så det nye lån skal være 50.000 højere, for at kunne dække tabet ved kursforskellen.

Du kan gå ud fra nedenstående tommelfingerregler, hvis du overvejer at konvertere dit huslån:

  • Restgælden skal være på mere end 500.000 kr
  • Restløbetiden skal være mere end 10 år
  • Der skal være en renteforskel på mindst 2%

 

Hvad kan man spare ved at omlægge sit lån

Besparelsen afhænger helt af din nuværende rente, kursen og en mængde andre faktorer. Derfor bør du kontakte dit realkreditinstitut for at få lavet en beregning af din mulige besparelse ved låneomlægningen. Typisk ligger besparelsen på omkring 1.500 om måneden, for hver million du skylder, ved omlægning fra fastforrentet lån til nyt fastforrentet lån. Nederst på siden kan du finde links til beregning af omlægning af lån.

Hvad koster det at omlægge lån?

Som udgangspunkt skal man ofte indfri sit lån til en lavere kurs, med mindre man gør det til termin, så kan det ske til kurs 100. Hvis man omlægger til en lavere kurs, vil det betyde at restgælden på realkreditlån stiger, mens den månedlige ydelse falder pga. den lavere rente.

Derudover er der selvfølgelig omkostninger til selve omlægningen.

Beregn omlægning af lån

Vil du selv beregne om du kan spare på omlægning af lån? Her kan du finde links til forskellige realkreditinstitutters online beregning af omlægning: