Alt om penge og privatøkonomi
Når det kommer til finansiering af ens boligkøb, er der flere muligheder at vælge i mellem.
Traditionelt set, ville man som regel finansiere op til 80 % af købet via et realkreditlån og rest finansieringen skal dermed findes andetsteds.
Mangler du et sted at gøre af dine gode vine – Eller er du træt af at Fiestaen skal dele pladsen med din havetraktor?
I Danmarks dyreste huse er der bestemt ikke pladsmangel, men til gengæld skal du have den store tegnebog op, for at kalde dig husejer i Danmarks dyreste hus.
Danmarks ubetinget dyreste hus lige nu ligger på Taarbæk strandvej. Hvis du vil eje huset skal du finde knap 78 millioner frem. Til gengæld får du så 454 kvadratmeter, vinkælder, spa, sauna, biograf samt egen badebro og direkte adgang til Øresund.
Regner du med prisnedslag, så skal du formentlig vente længe. Danmarks dyreste hus har nemlig været til salg i 616 dage uden prisnedslag.
Har du ikke behov for udsigt til Øresund men mangler til gengæld de vidtstrakte vidder? Så er Danmarks næstdyreste hus måske noget for dig. Ejendommen er beliggende i Hornbæk, og byder blandt andet på 14 værelser fordelt på 1100 kvadratmeter.
Udendørs er der også rigeligt plads, da der ialt hører 51 hektar jord til ejendommen. Har du en hest eller to er der også plads til dem, da der ialt 2.200 m2 hestestald med hestebokse og indendørs ridebane.
Direkte ned til Bagsværd sø ligger Danmarks tredjedyreste hus. Hvis man da kan kalde Tusculum for et hus. En mere korrekt betegnelse ville nok være palæ. Ejendommen er opført i perioden 1750 til 1770, med flere tilføjelser senere. Af spændende detaljer kan nævnes det sydøstvendte tårn, der er opført af en tidligere ejer som morgengave til hans hustru.
Ejendommen rummer 16 værelser fordelt på 704 kvadratmeter.
Har du ikke lige 77,9 millioner der er øremærket til huskøb? Så kan Danmarks billigste hus måske være noget for dig? For at kalde dig husejer i Guldborgsund kommune skal du nemlig kun slippe 75.000 kr. Til gengæld får du så 3 værelser og 70kvadratmeter bolig. Udendørs er der også masser af plads på den 312 kvadratmeter store grund.
At købe et nyt hjem er ingen lille udgift – men ikke alene selve grunden og huset eller lejligheden koster penge. Der er også en del udgifter forbundet med lån og tinglysning ved en ejendomshandel.
I denne tekst går vi ud fra, at du er nødt til at låne pengene til den kommende ejendomshandel med et boliglån, og at du benytter dig af en boligadvokat som køber i en bolighandel. Ejendomsmægleren er sælgers mand, og det er derfor denne, der vil tage sig af udgifter forbundne med denne.
El og varmeudgifter er nok den største enkeltstående post i de fleste familiers økonomi. Alene el kan for en almindelig familie løbe op i 10.000 kr årligt, mens varme er endnu dyrere. 2-3.000 kr om måneden er ikke noget særsyn.
Men heldigvis er der rigtig mange muligheder for at spare penge på strøm og varme, og i dette indlæg vil jeg kigge lidt nærmere på mulighederne for at hente penge på energiforbruget – Penge som du så kan bruge til noget sjovere – Spare op, eller måske rejse for.
Vil du gerne slippe billigere i el? Så er der en lang række ting du kan gøre. nogen ligger lige for, og andre kræver lidt mere arbejde eller ligefrem en investering.
Det sidste nye er, at man monterer et solcelleanlæg på taget. Efterhånden er solceller blevet så effektive, at det kan betale sig at investere som husejer, og montere solceller på taget. Rent praktisk fungerer det ved at man får monteret en elmåler, som kan køre begge veje. Hvis der er overskud af sol-el, vil elmåleren simpelthen køre baglæns, og pumpe strøm tilbage på elnettet – Bruger man til gengæld mere end solcellerne kan levere vil elmåleren så blot køre langsomt, fordi der jo stadig produceres strøm fra solcellerne.
Solceller er forholdsvis dyre at sætte op, men til gengæld er der en meget stor besparelse på elregningen. Derfor kan de være betalt tilbage efter blot 6-7 år, og med en levetid for anlægget på 25 år er der altså 17-18 år tilbage, hvor anlægget kan tjene penge til dig. Investeringen kan komme op på 120-150.000 kr.
Er dit hus opvarmet med elvarme? Så er der mange penge at spare ved at montere en varmepumpe i stedet. En varmepumpe fungerer på samme måde som et køleskab – Ved at det suger varme ud af den kolde udeluft, komprimerer den, og blæser varm luft ind i huset. Da en varmepumpe kan lave op til 5 kWh varme på 1 kWh el, er der altså en potentiel besparelse på op til 80% af dit hidtidige varmeforbrug.
Investeringen i en varmepumpe går fra 6000 kr til 20-30.000 for de bedste luft til luft varmepumper. Der findes også varmepumper som kan overføre varmen til et centralvarmeanlæg – Det er bestemt en fordel, men også en noget dyrere løsning.
Når det handler om at spare på elregningen er der naturligvis en helt oplagt måde at spare på strømmen: Nemlig ved at slukke lyset når du forlader et rum, og sørge for generelt at slukke for lys og apparater der ikke bruges. Sørg også for at køleskab og frysere er indstillet til en korrekt temperatur, og hæng vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbler. Så er der mange penge at spare på strøm.
Selvom der er penge at spare på elregningen ligger de helt store muligheder for besparelser på varmeforbruget. Afhængigt af, hvordan du opvarmer din bolig er der mange måder du kan spare penge på. Det vil være for omfattende for denne artikel at komme ind på alle muligheder, og jeg vil forsøge at gå i dybden med emnet i kommende artikler. Dog er der nogen generelle sparetips som du kan skele til:
Hvad enten du har et gasfyr, oliefyr eller fjernvarme gælder det om at få mest muligt ud af din varmekilde. Har du et ældre gasfyr kan du spare 20-30% på at få et kondenserende gasfyr, og har du oliefyr er der også mange penge at spare på at få et moderne oliefyr. Selv hvis du har fjernvarme vil der være penge at spare, hvis du sørger for at få optimeret dit varmeanlæg, således at fjernvarmen udnyttes bedst muligt, og du undgår blandt andet strafafgift for manglende afkøling.
Der er selvfølgelig også penge at spare på at sænke temperaturen. Mange moderne anlæg har mulighed for at sænke temperaturen om natten. Hvis du bruger natsænkning af temperaturen skal du dog ikke sænke temperaturen mere end 3 grader, da det så vil være dyrere at varme op til normal temperatur, end du sparer ved at sænke temperaturen. Har du gulvvarme kan det oftest heller ikke svare sig at natsænke, da temperaturen simpelthen ikke kan reguleres hurtigt nok.
Har du radiatorer, bør du have dem stillet til samme temperatur. Ellers vil en enkelt radiator skulle varme mere op end den er beregnet til, og det giver dyrere opvarmning end nødvendigt er. Sørg derfor at alle dine radiatorer er indstillet til samme temperatur.
Der er selvfølgelig mange andre muligheder for at spare på energiforbruget end nævnt her. Har du gode tips til el- og varmebesparelser må du meget gerne skrive en kommentar herunder.
Har du brug for et godt tilbud på Energirådgivning eller murer arbejde i Randers eller Århus.
Hvor meget kan jeg låne? Det er et af de oftest stillede spørgsmål, når du står overfor en større investering – Hvad enten det drejer sig om et huslån, lån til ny bil eller bare et forbrugslån.
Alt efter hvem du spørger, får du vidt forskellige svar på, hvor meget du kan låne. Derfor bør du selv have undersøgt tingene, og dannet dig et billede af dine månedlige udgifter, indtægter, og dermed hvilket rådighedsbeløb du har. For udgifterne til et lån skal tages fra rådighedsbeløbet, derfor er det vigtigt at der er plads i økonomien til at betale de faste afdrag på dit lån – Det er i bund og grund det, der bestemmer hvor meget du kan låne.
Hvis du ikke tidligere har lavet et budget, vil det være et fornuftigt tidspunkt at gøre det, hvis du står overfor en større investering, hvad enten det drejer sig om fast ejendom eller andre lån, som giver dig en fast månedlig udgift i mange år fremover. Det er nemlig surt at sætte sig alt for hårdt.
Du kan se mere om budget til privatøkonomi her – Husk at det gælder om at være realistisk, når du lægger dit privatbudget
Når du har dit budget, kan du se hvor meget du har til rådighed hver måned – Det såkaldte rådighedsbeløb. Det er de penge, som du kan bruge til hvad du vil – Når de faste udgifter er betalt.
De fleste banker, sparekasser og realkreditinstitutter har nogle anbefalede rådighedsbeløb – Altså nogle tommelfingerregler for, hvor meget en person, et par eller en familie skal have til rådighed hver måned.
Ofte er disse rådighedsbeløb temmeligt styrende for, hvor meget du må låne i en bank. Hvis en bank mener, at en familie skal have et rådighedsbeløb på 13.000 kr, så kan du ofte få svært ved at låne i den pågældende bank, hvis jeres families rådighedsbeløb er under de 13.000 kr – Selvom I sagtens kan klare jer for mindre. På det punkt er bankerne ret stive.
Hvor meget de enkelte pengeinstitutter kræver i rådighedsbeløb varierer en del – Derfor er du nødt til at henvende dig i din bank, hvis du vil vide hvor meget de kræver i rådighedsbeløb.
Har du konkrete eksempler på krævede rådighedsbeløb i forskellige banker, må du meget gerne skrive en kommentar i feltet nederst på siden.
Står du overfor at skulle købe hus eller lejlighed, så er det jo væsentligt hvordan købet finansieres, når du stiller spørgsmålet “Hvor meget kan jeg låne”. Den billigste låneform du kan få, er realkreditlån – Her kan du lige nu få fastforrentede lån med en rente på 3%. Dog kan du ikke finansiere hele huskøbet med realkreditlån. Se hvordan lånebeløbene typisk fordeler sig:
Som du ser, skal du selv stille med de 20% af købesummen. Så koster huset 1.500.000, kan du få et realkreditlån på 80% af de 1.500.000, altså 1.200.000. De resterende 300.000 kr kan du så enten tage et banklån på, eller evt. spare op.
Når du står overfor et større lån, gør du dig selv en kæmpe bjørnetjeneste ved at gå ud fra et lavere rådighedsbeløb end du egentlig har brug for. Det er let at sige at “vi kan da bare leve af havregrød i 3 år”, hvis man reelt kommer til at leve af røde bøffer og champagne – Hvis budgettet til drømmehuset forudsætter at man lever af havregrød. Derfor skal du være helt ærlig når du regner på rådighedsbeløb, og søger svaret på, hvor meget kan jeg låne.
Når renten falder, kan der af og til være penge at spare for husejere og ejere af ejerlejligheder, hvis man konverterer sit realkreditlån til en anden rente. Har man eksempelvis et 6% fastforrentet lån, kan der være ide i at få det omlagt til en lavere rente.
Der er dog nogen faktorer man skal have med i regnestykket, blandt andet kursen på lånet når man vil omlægge lånet på huset. Herunder kan du se begrebet nærmere forklaret, og se om det kan spare sig for dig at omlægge realkreditlån til en lavere rente eller måske et fastforrentet lån, hvis du har et flekslån.
En omlægning eller konvertering af et realkreditlån betyder ganske simpelt, at man bytter det eksisterende lån ud med et nyt. Det kan være at man vil opnå en månedlig besparelse på renteudgiften ved at skifte til et lavere forrentet lån. Der er også mulighed for at skifte fra et fastforrentet lån til et afdragsfrit lån, eller omvendt.
Ved at skifte til det afdragsfrie lån falder restgælden ikke, til gengæld betaler man så kun renterne. Det giver et større rådighedsbeløb hver måned. Et afdragsfrit lån kan man dog maksimalt have i 10 år, så skal det omlægges til et nyt lån. Der er dog mulighed for at omlægge til et nyt afdragsfrit lån, så man reelt bor til leje i sit eget hus, idet restgælden ikke falder, og man derved ikke opsparer værdi i huset. Til gengæld har man så et højere rådighedsbeløb hver måned.
En tommelfingerregel siger, at det først kan svare sig at konvertere sit lån, når markedsrenten har en forskel på 2%.Har man eksempelvis et 6% lån, kan det først svare sig at omlægge når renten er på 4%
Umiddelbart virker det mest fornuftigt at konvertere sit lån ned, da man derved får en lavere månedlig ydelse, og flere penge i hånden. Der kan dog også være god fordel i at konvertere op, da man derved kan reducere restgælden i huset. Det giver godt nok en højere månedlig ydelse. Men ofte kan man senere konvertere ned igen, og derved kan man spare mange hundrede tusinde, hvis man kører en aktiv konverteringsstrategi.
Årsagen er, at jo mere renten stiger i forhold til det lån man har, jo lavere er kursen. Har man eksempelvis et 5% lån, mens markedsrenten er 7%, vil kursen måske være 80. Det betyder at man skal lægge 80 kr på bordet, for hver 100 kr man skylder.
Skylder man eksempelvis en million kroner, skal man altså betale 800.000 for at indfri sit lån. De 800.000 finansierer man så med et nyt realkreditlån. Det giver godt nok en højere rente, men til gengæld har man så nu kun en restgæld på ca. 800.000. Reelt vil restgælden være lidt højere, da der vil være kurstab og omkostninger ved konverteringen.
Der findes to typer realkreditlån. Fastforrentede og flekslån. Fastforrentede lån vil have samme rente i hele låneperioden. Får man eksempelvis et 30-årigt realkreditlån, ved man at renteudgiften er eksempelvis 5% de næste 30 år.
De variabelt forrentede, eller flekslån, har som navnet antyder en variabel rente. Den fastlægges for en kortere periode, typisk 1, 3 eller 5 år. De såkaldte F1, F3 og F5 lån. Fordelen ved flekslån er, at man typisk har en lavere rente. Til gengæld er man ikke sikker på at have denne rente hele lånets løbetid. Hvis renten eksempelvis stiger meget, kan det få stor betydning for renten på flekslånet, og derved på det månedlige rådighedsbeløb.
Der er nogen omkostninger forbundet med at omlægge sit lån. Hvis man konverterer til en lavere rente, skal man indfri det gamle lån. Obligationslån kan indfries til en kurs. Er den lavere end 100, eksempelvis kurs 95, får man kun 95 kr for hver 100 kr man skylder. Skylder man en million kroner, får man altså kun udbetalt 950.000 kr, så det nye lån skal være 50.000 højere, for at kunne dække tabet ved kursforskellen.
Du kan gå ud fra nedenstående tommelfingerregler, hvis du overvejer at konvertere dit huslån:
Besparelsen afhænger helt af din nuværende rente, kursen og en mængde andre faktorer. Derfor bør du kontakte dit realkreditinstitut for at få lavet en beregning af din mulige besparelse ved låneomlægningen. Typisk ligger besparelsen på omkring 1.500 om måneden, for hver million du skylder, ved omlægning fra fastforrentet lån til nyt fastforrentet lån. Nederst på siden kan du finde links til beregning af omlægning af lån.
Som udgangspunkt skal man ofte indfri sit lån til en lavere kurs, med mindre man gør det til termin, så kan det ske til kurs 100. Hvis man omlægger til en lavere kurs, vil det betyde at restgælden på realkreditlån stiger, mens den månedlige ydelse falder pga. den lavere rente.
Derudover er der selvfølgelig omkostninger til selve omlægningen.
Vil du selv beregne om du kan spare på omlægning af lån? Her kan du finde links til forskellige realkreditinstitutters online beregning af omlægning:
Andelsbolig er et godt alternativ for mange, som ønsker en billig boligform. Andelsboliger er kendetegnet ved, at andelshaveren er medejer af andelsforeningens formue, og derved får man brugsret til en af andelsboligerne i andelsforeningen.
Da det er andelshaverne der har finansieret byggeriet af andelsboligerne, skal man betale en større sum for at få en andel i andelsforeningen. Modsat en ejerbolig som kan finansieres med et realkreditlån og eventuelt banklån, skal man finansiere sin andel med et almindeligt banklån, hvis man ikke har sparet pengene sammen. Oftest koster en andel i størrelsesordenen fra 200.000 til 500.000. Det afhænger dog meget af, hvilken andelsbolig der er tale om.
Se hvor du kan låne til en andelsbolig
Som sagt kan du låne til andelsbeviset i din bank, med et almindeligt banklån. Banklån er kendetegnet ved en løbetid på 1 til 10 år, alt efter beløbets størrelse.
Mange banker tilbyder også andelsboliglån, hvor banken så får pant i andelsboligen. De fleste andelsboligforeninger tillader at man pantsætter andelsboligen op til 80%. Dog skal det ofte godkendes af andelsboligforeningen inden. Det betyder også, at hvis du misligholder dine forpligtelser til banken, kan der blive tale om at banken tager udlæg i andelsboligen, eller tvangsrealiserer den – Det er en risiko du skal vurdere inden du låner til andelsboligen
Som et alternativ til banklån kan du også få et lån til andelsbolig ved at benytte en af de mange online lån. Her skal du dog være opmærksom på, at du kan risikere at løbe ind i et dyrt lån. Længere nede i artiklen kan du se mere om, hvad det koster at låne til andelsbolig ved forskellige låneformer.
Fordelen ved at låne online er, at du ikke skal i banken for at låne penge. Du kan klare det hele hjemmefra i ro og mag. Der er også mange udbydere at vælge imellem, så du kan finde det bedste lån for dig.
At låne til andelsbolig er naturligvis ikke gratis. Når du skal undersøge priser på at låne, kan du med fordel kigge på tallet for ÅOP, eller årlige omkostninger i procent. Det er et tal for de samlede udgifter til at låne. Jo højere dette tal er, jo dyrere er det at låne. I ÅOP er også medregnet forskellige gebyrer og andre omkostninger, så det er ikke kun et udtryk for selve renten på lånet.[box type=”info” style=”rounded”]ÅOP, eller Årlige Omkostninger i Procent giver et hurtigt overbliik ved sammenligning af lån – Jo lavere ÅOP, jo billigere lån[/box]
Finansielt har fået oplyst ÅOP ved lån til andelsbolig fra 5,6% til omkring 15%. Så det kan godt betale sig at se sig godt for, inden man går ud og låner, der er mange penge at spare ved at vælge det rette lån til andelsbolig.
Når man er andelshaver i en andelsforening, hæfter man solidarisk med de andre andelsejere. Det betyder at man kan risikere at sidde med en usælgelig andelsbolig hvis boligpriserne falder meget, eller der sker skader eller andet på andelsboligen som skal udbedres. Uforudsete udgifter til den fælles drift af andelsboligen vil også skulle deles ud på andelshaverne.