Alt om penge og privatøkonomi
Hvis det kniber med at holde styr på privatøkonomien, kan det være nærliggende at hyre en revisor, som kan være behjælpelig med at få styr på skuden. Dog er revisorer jo ikke ligefrem det billigste folkefærd, og du kan komme rigtig langt uden en revisor til at styre din privatøkonomi. Ofte er det først nødvendigt med sådan en, hvis du har komplicerede private skatteforhold.
Er du typen der laver nytårsforsætter hvert år, blot for at finde den gamle liste frem nytårsaften og ændre årstallet til næste år? Så er det måske fordi du sætter dig for store mål. Hvis et af dine ønsker er at få en bedre økonomi får du her 6 gode tips til en bedre privatøkonomi næste år.
Det største problem for dine nytårsforsætters gennemførelse er formentlig, at du sætter for mange og for store mål. Har du som nytårsforsæt at få styr på din økonomi? Så skal du måske i stedet inddele det mål i flere delmål, så er chancen for succes meget større.
1: Få styr på dit nuværende forbrug. Ved du egentlig hvad dine penge går til? Hvis ikke, så skal du have fat i dit kontoudtog og gamle bon’er for de sidste par måneder. De faste udgifter skulle du gerne have nogenlunde styr på, men hvad med alt det løse? Få skrevet ned, hvad du har brugt penge på; mad, tøj, forlystelser, ferier osv.
2: Læg et budget. Næste skridt mod en sund økonomi i år – og resten af dit liv er, at du får styr på alle udgifter og indtægter. Det er nemmest at gøre i et budgetskema. Måske har din bank også mulighed for at du kan lægge et budget i netbanken? Husk nu at få alle indtægter og udgifter med – Ellers er budgettet intet værd.
3: Sørg for balance mellem indtægter og udgifter. Med dit budgetskema kan du nu se, om der er balance mellem dine indtægter og udgifter. Hvis der er underskud må du gennemgå dine udgifter, og se hvor du kan spare noget. Er der overskud? Så kan du vælge at øge afdrag på gæld, eller starte en opsparing.
4: Gennemgå dine udgifter. Er der abonnementer du ikke bruger? Hvad betaler du i rente på lån? Hvad med dit energiforbrug? Hvis der er noget du ikke bruger er det med at få det opsagt, der er ikke noget nemmere end bare at betale 200 kr om måneden for et mobilabonnement som du slet ikke bruger, eller et abonnement på et blad du ikke læser.
5: Læg en plan for din økonomi resten af året – og de næste. Hvad vil du gerne? Er der noget du gerne vil investere i, nedbringe gæld eller andet? Kun med et fornuftigt budgetskema kan du se om dine drømme er mulige.
6: Overhold dit budget. Det absolut vigtigste råd er: Overhold dit budget. Hvis du har lavet et budget, og har eksempelvis 10.000 kr om måneden til forbrug, mad osv? Så skal du sørge for ikke at bruge en krone mere – Ellers ender du i en negativ spiral, hvor din gæld blot vil stige, og du vil ikke nå dit mål.
Uanset hvad – Lad være med at lægge for store planer. Hvis ovenstående 6 punkter lyder overvældende, så er det bedre at starte med et enkelt. Har du ingen anelse om, hvad du bruger dine penge til? Så er det et rigtig godt sted at starte med at få det overblik. Alene ved at gennemgå dine gamle kvitteringer får du øjnene op for, hvor pengene forsvinder hen. Så er du allerede meget længere end du var sidste år.
Hav et rigtig godt nytår – og husk: Du er nøglen til din egen succes 😉
Et af de bedste redskaber hvis du vil have styr på din privatøkonomi, og flere penge i hverdagen, er at du lægger et godt budget. Et budget er egentlig bare en forudsigelse af, hvor mange penge du vil bruge hver måned. Man kan eksempelvis lægge sit budget et år frem ad gangen.
Fordelen ved at lægge et budget over sin privatøkonomi er, at du helt nøjagtig ved, om der er råd til ekstra udskejelser, og du kan planlægge således at der er råd til ferie og uforudsete udgifter.
En af de første forudsætninger der skal være opfyldt for at du kan lægge et ordentligt budget der holder, er at du kender dine faste månedlige udgifter. Du kan bruge dine betalingsoversigter fra PBS eller udskrifter fra banken til dette.
Det nemmeste er at bruge et regneark til at lægge sit budget i. Det kræver dog at du kender excel, ellers findes der andre programmer, som du kan bruge. Se længere nede på siden.
Det er en fordel at du inddeler dit budget i forskellige emner, som bolig, transport osv. På den måde får du let overblik over de enkelte elementer i din privatøkonomi, og kan lettere se om det hele hænger sammen.
Har du inddelt dit budget i kategorier, er det nemmere at få overblik og eksempelvis spare hvor det gør mindst ondt.
Du tager nu alle dine faste udgifter fra det sidste år, og fører ind i regnearket. Lav gerne en kolonne for hver måned. Der er jo nogle udgifter som kun betales en gang om året, som eksempelvis forsikring, andre betales kvartalsvist som licens eller renovation og lignende.
Når du så har puttet alle dine udgifter ind i regnearket, skal du selvfølgelig også indsætte dine indtægter. Er I flere i familien skal alles indtægter selvfølgelig føres ind. Husk at det er beløbet efter skat du skal anføre. Husk også at medtage eksempelvis børnepenge, boligsikring og den slags. Jo mere nøjagtig man er, jo bedre et budget kan man udarbejde.
Til sidst lægger du alle indtægter og udgifter sammen, og forskellen er så dit månedlige rådighedsbeløb. Altså det beløb du og din familie har til forbrug, mad osv.
Der er dog nogen der også medregner mad i privatbudgettet, men det kræver at du ved hvor meget du handler for. Jeg selv foretrækker at holde mad ude af budgettet, og så skal man bare vide at der i rådighedsbeløbet også skal være penge til havregryn og de røde bøffer.
Når du har et overblik over dine månedlige udgifter, er det også lettere at tage beslutninger, som måske kan give flere penge til forbrug, eller der er måske ligefrem penge til overs, som kan lægges til side, eller anvendes til større anskaffelser.
Har du fælles økonomi med en partner kan det også være sundt at drøfte budgettet – Er der noget I gerne vil, eller er der ting som den ene mener er overflødigt, så er det sundt at tage snakken. Det kan budgettet nemlig også hjælpe med. I bund og grund handler det jo om ikke at bruge flere penge end I tjener, ellers ender man i en negativ spiral, hvor ens gæld vokser.
I mine øjne er eksempelvis excel et af de bedste værktøjer til at lægge et budget. Har du ikke excel kan du gratis anvende Google Docs, som også har en regnearksfunktion. Det kræver dog at du opretter en Google-konto, men bortset fra det er det helt gratis. Faktisk findes der på Google Docs en skabelon il et budget. Skabelonen er dog på engelsk, men kan du engelsk kan du let oversætte den til dansk. Se den her
Du kan også finde hjælp til at lægge et budget i din bank. I eksempelvis Nordea er der et indbygget program til at lægge et privatbudget i netbanken. Det ved jeg også er tilfældet hos Danske Bank og en lang række andre banker.
Kender du til andre programmer til at lægge et budget? Så vil jeg meget gerne have en kommentar fra dig – Du kan skrive en kommentar herunder.
Det vigtigste når du har lagt et budget, er at du lægger et der rent faktisk kan holdes – og så gør det. Det nytter ikke noget at lægge et budget der ikke holder på den lange bane, eller som ikke har alle udgifter og indtægter med. Så kan du lige så godt lade være.
Sørg for at have ALLE udgifter og indtægter med i budgettet – Ellers kan du ikke bruge det til at tage beslutninger ud fra.
Hvis det viser sig at der ikke er overensstemmelse mellem dine udgifter og indtægter, så er der to ting at gøre: Du kan enten tjene flere penge, eller sætte udgifterne ned. Den første del er nok ofte den sværeste, med mindre du da har en meget forstående chef, eller ønsker at tage et bijob. At spare på udgifterne kan også være svært, men her er det trods alt dig der suverænt bestemmer hvad du vil bruge pengene på.
Hvis du er nødt til at spare på dine udgifter, vil det være en god ide at tage en snak med din partner, hvis I har fælles økonomi. Det kan jo være at der er nogen udgifter, som hverken du eller partneren mener er vigtige. Disse vil det jo være oplagt at spare væk.
Så skal du også huske på, at mange bække små også tæller noget. Har du eksempelvis et medlemskab til et fitnesscenter til 149 kr om måneden, men bruger det ikke? På årsbasis bliver det faktisk til 1788 kr, som du måske kan bruge til noget andet.
Har du selv gode råd til budgetter og privatøkonomi? Så skriv endelig en kommentar herunder.