luksusfælden

Gældssanering

Af

Gældssanering er en ordning, hvor du kan søge hos domstolene om at få slettet din gæld, eller i mere almindelige tilfælde få den nedsat til et beløb, som du er i stand til at afdrage på.

Hvis gælden bliver nedsat, vil skifteretten beslutte, hvor meget der kan blive eftergivet, og en afdragsordning, som strækker sig over 3-7 år, vil træde i kraft, hvorefter du er gældfri.

Det er kun personer, der kan få gældssanering – ikke selskaber.

Hvad er kravene for gældssanering?

Der er ikke fastsatte grænser for, hvor stor din gæld skal være, før den kan blive eftergivet, da der skal tages hensyn til mange forhold som blandt andet alder, uddannelse, husstandens størrelse og husstandens samlede indkomst efter skat.

Der er dog visse krav, som generelt skal være i orden:

  1. Gælden skal som regel mindst være tyve gange så stor som husstandens samlede indkomst hver måned. Gælden skal dermed være så stor, at den ikke kan afbetales ved en livsstilændring.
  2. Du skal have en stabil indkomst, så der er garanti for, at du kan overholde afdragsordningen.
  3. Du skal have været fornuftig med din økonomi. Det vil sige, at du ikke har stiftet ny gæld og afbetalt dine lån, når du kunne.
  4. En gældssanering vil føre til en varig forbedring i dine økonomiske forhold.

Der skal dog gøres opmærksom på, at selvom du overholder førnævnte krav, er du langt fra sikker på at blive godkendt. På landsplan bliver cirka 2/3 af alle ansøgninger afvist.

Hvordan opnår man gældssanering?

For at få gældssanering skal du indgive et udfylde ansøgningsskema, som skal afleveres eller sendes til stifteretten i din retskreds.

Ansøgningsskemaet skal indeholde:

  1. Oplysninger om alle indtægter inklusiv offentlige ydelser.
  2. En liste over de aktiver dig og din ægtefælle eller sammenlever ejer.
  3. En liste over de passiver dig og din ægtefælle eller sammenlever skylder.

Det er yderst vigtig at være grundig med ansøgningen, da skifteretten har ret til at afvise din ansøgning, hvis den er mangelfuld.  Hvis din ansøgning er korrekte udfyldt, vil du blive indkaldt til et møde i skifteretten, hvor din sag vil blive gennemgået. De vil dernæst vurdere, om der er basis for at indlede gældssanering.

Når der startes en sag op om gældssanering, vil skifteretten udpege en advokat, som skal stå for det praktiske arbejde med at udvikle et forslag til gældssanering.

Advokaten eller medhjælperen, som skifteretten udpeger, skal ikke betales af dig, men derimod statskassen. Dog skal du selv betale, hvis du benytter dig af enten egen advokat, revisor eller anden type af rådgiver.

Hvad sker der hvis jeg får gældssanering?

Når du har fået gældssanering, skal du afdrage resten af din gæld over en årsrække – typisk 5 år.

Hver måned i de 5 år vil du få et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbets størrelse er bestemt af justitsministeriet og ændres hvert år, da det fastsættes ud fra kontanthjælpsniveauet.

  • Rådighedsbeløbet i 2013 for enlige er 5740 kr.
  • Rådighedsbeløbet for et ægtepar eller et sammenlevende par i 2013 er 9740 kr.
  • Hertil kommer et tillæg i rådighedsbeløbet, hvis du har børn. Dette beløb er bestemt af børnenes alder.

Gældssanering er dermed ikke udelukkende en gave. Du vil få en stram økonomi, som skal overholdes i mindst 3 år. Du skal altså også selv yde et offer, men det kan være vejen til at få en forbedret økonomi.

Tusindvis blacklistes af forsikringsselskabet

Af

I takt med at flere og flere bliver presset på økonomien, oplever forsikringsselskaberne også en stigning i dårlige betalere. Modsat mange andre erhvervsdrivende har forsikringsselskaberne imidlertid et for den brede befolkning ukendt våben: Nemlig blacklist af dårlige betalere.

Hvis du som forsikringstager misligholder dine forsikringer, og ikke betaler trods flere rykkere, kan forsikringsselskabet opsige dine forsikringer. Men samtidig med at dine forsikringer opsiges, vil du også blive noteret på en observationsliste, som deles mellem forsikringsselskaberne – og er du først registreret som dårlig betaler ét sted, vil du få mere end svært ved at tegne nye forsikringer. Blacklistning anvendes også ved forsikringssnyd – Bliver du dømt for det, vil det blive nærmest umuligt fremover at blive forsikret, med mindre der er tale om lovpligtige forsikringer.

Blacklistet af forsikringsselskabet – Hvad så?

Er du først blevet blacklistet af dit forsikringsselskab pga. manglende betaling, står du temmelig dårligt når du skal finde et nyt sted at forsikres.

De fleste forsikringsselskaber vil nægte at tegne en forsikring, med mindre der er tale om en lovpligtig forsikring, som eksempelvis en ansvarsforsikring på en bil. En lovpligtig forsikring skal de tegne, men så bliver det på forsikringselskabets vilkår.

Det betyder oftest, at du skal:

  • Sørge for at gæld til dit tidligere forsikringsselskab er ude af verden.
  • Ikke være registreret i RKI.
  • Betale forud – Mindst et år, og ofte to år.
  • Betale meget mere i præmie end tidligere. I praksis mister du din anciennitet, og skal starte helt forfra.

I praksis betyder det, at hvor du vil kunne få en ansvarsforsikring for mellem 3-5000 kr, skal du nu op og betale mellem 7.000-10.000 kr for at få din bil forsikret. Penge som vel at mærke skal betales forud.

Blacklistning gælder husstanden

Ofte vil en blacklistning hos forsikringsselskabet ikke bare gælde for dig, men for hele din husstand. Det betyder at du ikke bare kan overdrage bilen til din hustru, og lade hende betale forsikringen – Der vil gælde de samme vilkår for hende, som der vil gælde for dig, hvis du er blevet blacklistet.

Har du selv oplevet problemer med at tegne nye forsikringer som følge af opsigelse fra et selskab? Så hører vi meget gerne fra dig i kommentarfeltet herunder.

Læs det med småt – og spar mange penge

Af

Er der noget bedre end at falde over et rigtigt slagtilbud – Lige nu cirkulerer der et opslag på Facebook, hvor man kan få næsten gratis biografbilletter sammen med tilhørende guf – Man skal kun betale en krone. Det er dælme et godt tilbud – Eller er det?

Går man lidt i dybden med tilbuddet, og læser det med småt, ser man straks, at der rent faktisk ikke er tale om gratis biografbilletter – For man tilmelder sig nemlig et løbende abonnement, som sørger for at der forsvinder 299,- hver 14. dag. Så bliver det lige pludseligt til rigtig mange penge.

Det smarte ved disse kampagner er, at man typisk betaler et meget lille beløb ved deltagelse eller bestilling af det “gratis” produkt. Så har udbyderen nemlig fat i ens kortoplysninger, og kan efterfølgende hæve betaling i et dyrt abonnement.

Lotto24.dk – Gratis biografbilletter?

Lige nu kan du få “gratis” biografbilletter ved at tilmelde dig hos Lotto24.dk. Det eneste du skal gøre, er at udfylde en formular, og godkende betalingen af den ene krone. Nåja, og så selvfølgelig lige bekræfte at du har læst betingelserne.

Hvis du så tager dig tid til at læse betingelserne – Eller bare disclaimeren nederst på siden, vil du se at det faktisk ikke er så godt et tilbud. Lotto24.dk hæver nemlig efterfølgende 299,- for betaling på et lottoabonnement. Det er selvfølgelig alle tiders, hvis man gerne vil spille lotto, og ikke vil købe det direkte hos Danske Spil.

Men tror man, at man bare betaler 1 kr for nogle gratis biografbilletter og tilhørende guf – Ja, så bliver man snydt. Eller rettere: Man snyder sig selv. For det står jo sort på rødt på siden: Du tilmelder dig et løbende abonnement.

Pointshop.dk – Alverdens gadgets til 5kr

En anden udbyder af “billige” produkter er Pointshop.dk. Hos Pointshop.dk kan du oprette dig som bruger, og ved at deltage i konkurrencer, besvare spørgeskemaer, spille spil og lignende kan du så optjene point. Disse point kan veksles til forskellige varer i den tilhørende shop.

Hvis du opretter dig som VIP-bruger, får du en række fordele, som flere point. Et VIP-abonnement koster dog penge, og sælges i et løbende abonnement.

For at få flere VIP-medlemmer kører Pointshop med nogle rigtig gode tilbud. Du kan typisk få en mobiltelefon til en femmer, et gavekort eller andet, som har en stor værdi.

Hvad mange glemmer at læse, er betingelserne, som igen er anført lige hvor man bestiller det gode slagtilbud. Igen står det anført, at man faktisk tilmelder sig et løbende abonnement. Derfor kommer det ofte som en overraskelse, at der efterfølgende bliver hævet penge på kortet. Men man har jo selv givet tilladelse til det.

Er det lovligt at lave disse tjenester?

Der er umiddelbart ikke noget i vejen for at bruge et godt slagtilbud som lokkemad for dyre abonnementer. Derfor er det også forbrugerens opgave at læse betingelserne, således at man er helt sikker på, hvad der efterfølgende bliver hævet på kontoen.

Flere af ovenstående tjenester har været i medierne, blandt andet DR’s kontant. Men dybest set har alle eksempler på folk der er blevet snydt, været nogen som ikke har læst betingelserne.

Man kan diskutere lødigheden af at lokke via Facebook-opslag, men der er ingen tvivl: Vil du have billige biografbilletter eller spille lotto? Så køb dine billetter selv, og tilmeld dig hos Danske Spil.

Der er en talemåde der siger: Hvis noget er gratis, er det dig der er varen – Så læs nu lige det med småt.

En kvart million danskere i RKI

Af

For en stor gruppe danskere ser der ikke ud til at være nogen ende på den økonomiske krise. De er nemlig registreret som dårlige betalere i RKI, eller det tidligere Ribers Kredit Information, som nu ejes af Experian. Ved opgørelsen af tallene den 1. juni var der 223.000 danskere registreret i RKi, og de skylder tilsammen 14,3 mia. kr.

Det betyder at hver dansker der er registreret i RKI i gennemsnit skylder 64.000 kr væk. Før finanskrisen var det tal på 40.000 kr, så det er en voldsom stigning i forfalden gæld.

At komme i RKI er en alvorlig hændelse, som ofte fører til social deroute. Blandt andet er der mange skilsmisser blandt registrerede i RKI. Er man registreret i RKI er det oftest slut med al kreditgivning – Så man kan ikke have et telefonabonnement, et benzinkort, kreditkort. Samtidig er man ofte også stavnsbundet til sin bank, da ingen banker vil røre registrerede i RKI med en ildtang.

RKI er Danmarks største skyldnerregister. Lige nu er 223.000 danske privatpersoner og virksomheder registreret som dårlige betalere. Er du registreret i RKI? Så kan du få gratis hjælp her

Du kan også læse mere om gæld og få gratis hjælp på hjemmesiden

Hvad skal der til for at blive registreret i RKI?

For at en virksomhed skal kunne registrere dig i RKI, skal den have sendt 3 rykkere til dig, og i den sidste skal der samtidig være varslet at du bliver registreret i RKI. Det mindste beløb man kan blive registreret for er 7.500 kr. Samtidig må du ikke være uenig med kreditoren i, at du skylder pengene. Hvis du har indvendinger mod beløbet kan du ikke registreres. Virksomheden kan så vælge at slæbe dig i retten, og så kan du blive dømt til at betale beløbet.

Det offentlige kan også få dårlige betalere registreret i RKI. Men så er det mindste beløb 7.500 kr. Det kan være gæld fra Skat, SU og mange andre offentlige ydelser.

Endelig kan banker og forsikringsselskaber få dig registreret i RKI – Men det kræver at sagen først har været behandlet i enten en civil retssag eller i fogedretten.

Hvor længe er man registreret?

Når du er registreret i RKI vil du være registreret i maksimalt 5 år. Efter 5 år slettes din registrering automatisk. Du skal dog være klar over, at gælden ikke slettes, så selvom du ikke længere er registreret, skylder du stadig pengene.

Du kan selvfølgelig også vælge at betale, hvis det er muligt. Så snart de fordringer du er registreret for bliver betalt, vil du blive slettet fra registret.

Hvis din registrering slettes efter 5 år, kan du ikke igen blive registreret for den samme gæld. Du kan dog sagtens blive registreret for anden gæld.

Lån trods RKI?

Hver eneste dag er der rigtig mange der søger på “lån trods RKI” eller “lån RKI ingen hindring”. Man kan så diskutere hvor klogt det er at låne penge, når man allerede er registreret. Det eneste tidspunkt det kan være en god ide, er hvis du vil låne for at betale den gæld du er registreret for.

Dog bør du altid overveje om du kan betale afdragene på de lån du optager – Også hvis det sker trods RKI registrering.

Ud af RKI

Selvom det kan synes uoverskueligt, kan det faktisk lade sig gøre at komme ud af RKI. Det kræver dog at du ikke er håbløst forgældet, således at du ikke vil kunne betale de månedlige afdrag. I så fald bør du i stedet overveje en gældssanering.

Sådan kommer du ud af RKI

Hjemmesiden Curodan stiller specialister til rådighed, der kan hjælpe dig med at komme ud af RKI. Du kan læse mere, og få gratis hjælp til gæld her:

  • Start med at få overblik over, hvad du er registreret for. Se mere på dininfo.dk
  • Nu skal du få et overblik over, hvor meget du vil kunne undvære hver måned til afdrag
  • Vær realistisk – Det nytter ikke at tilbyde at betale 5000 kr hver måned hvis du kun kan betale 2000.
  • Nu skal du lave en aftale med samtlige dine kreditorer, om at du afdrager på gælden hver måned.
  • Sørg for at overholde dine aftaler.
  • Når du har en aftale, kan du anmode kreditoren om at slette deres registrering i RKI

Det bedste er selvfølgelig helt at undgå at komme i RKI. Det gør du ved at sørge for kun at låne det du har råd til at betale tilbage – også hvis du skulle blive ledig eller syg.

Kommer du bagud med betalinger gælder det om at kontakte dine kreditorer med det samme – og evt. lave en aftale om betaling af et mindre beløb – Så kan du undgå at skulle ud af RKI – For så bliver du slet ikke registreret.

Sådan lægger du et budget

Af

Et af de bedste redskaber hvis du vil have styr på din privatøkonomi, og flere penge i hverdagen, er at du lægger et godt budget. Et budget er egentlig bare en forudsigelse af, hvor mange penge du vil bruge hver måned. Man kan eksempelvis lægge sit budget et år frem ad gangen.

Fordelen ved at lægge et budget over sin privatøkonomi er, at du helt nøjagtig ved, om der er råd til ekstra udskejelser, og du kan planlægge således at der er råd til ferie og uforudsete udgifter.

Hvordan lægger man sit budget?

En af de første forudsætninger der skal være opfyldt for at du kan lægge et ordentligt budget der holder, er at du kender dine faste månedlige udgifter. Du kan bruge dine betalingsoversigter fra PBS eller udskrifter fra banken til dette.

Det nemmeste er at bruge et regneark til at lægge sit budget i. Det kræver dog at du kender excel, ellers findes der andre programmer, som du kan bruge. Se længere nede på siden.

Det er en fordel at du inddeler dit budget i forskellige emner, som bolig, transport osv. På den måde får du let overblik over de enkelte elementer i din privatøkonomi, og kan lettere se om det hele hænger sammen.

Har du inddelt dit budget i kategorier, er det nemmere at få overblik og eksempelvis spare hvor det gør mindst ondt.

Du tager nu alle dine faste udgifter fra det sidste år, og fører ind i regnearket. Lav gerne en kolonne for hver måned. Der er jo nogle udgifter som kun betales en gang om året, som eksempelvis forsikring, andre betales kvartalsvist som licens eller renovation og lignende.

Når du så har puttet alle dine udgifter ind i regnearket, skal du selvfølgelig også indsætte dine indtægter. Er I flere i familien skal alles indtægter selvfølgelig føres ind. Husk at det er beløbet efter skat du skal anføre. Husk også at medtage eksempelvis børnepenge, boligsikring og den slags. Jo mere nøjagtig man er, jo bedre et budget kan man udarbejde.

Til sidst lægger du alle indtægter og udgifter sammen, og forskellen er så dit månedlige rådighedsbeløb. Altså det beløb du og din familie har til forbrug, mad osv.

Der er dog nogen der også medregner mad i privatbudgettet, men det kræver at du ved hvor meget du handler for. Jeg selv foretrækker at holde mad ude af budgettet, og så skal man bare vide at der i rådighedsbeløbet også skal være penge til havregryn og de røde bøffer.

Budgettet hjælper med beslutninger

Når du har et overblik over dine månedlige udgifter, er det også lettere at tage beslutninger, som måske kan give flere penge til forbrug, eller der er måske ligefrem penge til overs, som kan lægges til side, eller anvendes til større anskaffelser.

Har du fælles økonomi med en partner kan det også være sundt at drøfte budgettet – Er der noget I gerne vil, eller er der ting som den ene mener er overflødigt, så er det sundt at tage snakken. Det kan budgettet nemlig også hjælpe med. I bund og grund handler det jo om ikke at bruge flere penge end I tjener, ellers ender man i en negativ spiral, hvor ens gæld vokser.

Programmer der kan hjælpe med budgettet

I mine øjne er eksempelvis excel et af de bedste værktøjer til at lægge et budget. Har du ikke excel kan du gratis anvende Google Docs, som også har en regnearksfunktion. Det kræver dog at du opretter en Google-konto, men bortset fra det er det helt gratis. Faktisk findes der på Google Docs en skabelon il et budget. Skabelonen er dog på engelsk, men kan du engelsk kan du let oversætte den til dansk. Se den her

Du kan også finde hjælp til at lægge et budget i din bank. I eksempelvis Nordea er der et indbygget program til at lægge et privatbudget i netbanken. Det ved jeg også er tilfældet hos Danske Bank og en lang række andre banker.

Kender du til andre programmer til at lægge et budget? Så vil jeg meget gerne have en kommentar fra dig – Du kan skrive en kommentar herunder.

Et budget skal holdes

Det vigtigste når du har lagt et budget, er at du lægger et der rent faktisk kan holdes – og så gør det. Det nytter ikke noget at lægge et budget der ikke holder på den lange bane, eller som ikke har alle udgifter og indtægter med. Så kan du lige så godt lade være.

Sørg for at have ALLE udgifter og indtægter med i budgettet – Ellers kan du ikke bruge det til at tage beslutninger ud fra.

Hvis det viser sig at der ikke er overensstemmelse mellem dine udgifter og indtægter, så er der to ting at gøre: Du kan enten tjene flere penge, eller sætte udgifterne ned. Den første del er nok ofte den sværeste, med mindre du da har en meget forstående chef, eller ønsker at tage et bijob. At spare på udgifterne kan også være svært, men her er det trods alt dig der suverænt bestemmer hvad du vil bruge pengene på.

Hvis du er nødt til at spare på dine udgifter, vil det være en god ide at tage en snak med din partner, hvis I har fælles økonomi. Det kan jo være at der er nogen udgifter, som hverken du eller partneren mener er vigtige. Disse vil det jo være oplagt at spare væk.

Så skal du også huske på, at mange bække små også tæller noget. Har du eksempelvis et medlemskab til et fitnesscenter til 149 kr om måneden, men bruger det ikke? På årsbasis bliver det faktisk til 1788 kr, som du måske kan bruge til noget andet.

Har du selv gode råd til budgetter og privatøkonomi? Så skriv endelig en kommentar herunder.