Få styr på økonomien i år

Er du typen der laver nytårsforsætter hvert år, blot for at finde den gamle liste frem nytårsaften og ændre årstallet til næste år? Så er det måske fordi du sætter dig for store mål. Hvis et af dine ønsker er at få en bedre økonomi får du her 6 gode tips til en bedre privatøkonomi næste år.

Det største problem for dine nytårsforsætters gennemførelse er formentlig, at du sætter for mange og for store mål. Har du som nytårsforsæt at få styr på din økonomi? Så skal du måske i stedet inddele det mål i flere delmål, så er chancen for succes meget større.

6 punkter til at få styr på din økonomi :

1: Få styr på dit nuværende forbrug. Ved du egentlig hvad dine penge går til? Hvis ikke, så skal du have fat i dit kontoudtog og gamle bon’er for de sidste par måneder. De faste udgifter skulle du gerne have nogenlunde styr på, men hvad med alt det løse? Få skrevet ned, hvad du har brugt penge på; mad, tøj, forlystelser, ferier osv.

2: Læg et budget. Næste skridt mod en sund økonomi i år – og resten af dit liv er, at du får styr på alle udgifter og indtægter. Det er nemmest at gøre i et budgetskema. Måske har din bank også mulighed for at du kan lægge et budget i netbanken? Husk nu at få alle indtægter og udgifter med – Ellers er budgettet intet værd.

3: Sørg for balance mellem indtægter og udgifter. Med dit budgetskema kan du nu se, om der er balance mellem dine indtægter og udgifter. Hvis der er underskud må du gennemgå dine udgifter, og se hvor du kan spare noget. Er der overskud? Så kan du vælge at øge afdrag på gæld, eller starte en opsparing.

4: Gennemgå dine udgifter. Er der abonnementer du ikke bruger? Hvad betaler du i rente på lån? Hvad med dit energiforbrug? Hvis der er noget du ikke bruger er det med at få det opsagt, der er ikke noget nemmere end bare at betale 200 kr om måneden for et mobilabonnement som du slet ikke bruger, eller et abonnement på et blad du ikke læser.

5: Læg en plan for din økonomi resten af året – og de næste. Hvad vil du gerne? Er der noget du gerne vil investere i, nedbringe gæld eller andet? Kun med  et fornuftigt budgetskema kan du se om dine drømme er mulige.

6: Overhold dit budget. Det absolut vigtigste råd er: Overhold dit budget. Hvis du har lavet et budget, og har eksempelvis 10.000 kr om måneden til forbrug, mad osv? Så skal du sørge for ikke at bruge en krone mere – Ellers ender du i en negativ spiral, hvor din gæld blot vil stige, og du vil ikke nå dit mål.

Kom i mål i år med din økonomi

Uanset hvad – Lad være med at lægge for store planer. Hvis ovenstående 6 punkter lyder overvældende, så er det bedre at starte med et enkelt. Har du ingen anelse om, hvad du bruger dine penge til? Så er det et rigtig godt sted at starte med at få det overblik. Alene ved at gennemgå dine gamle kvitteringer får du øjnene op for, hvor pengene forsvinder hen. Så er du allerede meget længere end du var sidste år.

Hav et rigtig godt nytår – og husk: Du er nøglen til din egen succes 😉

 

 

Får du nok ud af din opsparing?

Gennem de sidste 10 år er danskernes opsparing fordoblet. Faktisk har vi omkring 800 milliarder stående på bankbogen. Hovedparten af disse penge er sat ind som almindeligt anfordringsindskud – Altså på konti, som giver meget ringe eller slet ingen rente. Eksempelvis en almindelig lønkonto.

Hos Nykredit vækker det anledning til bekymring, at så stor en del af vores penge ikke er investeret bedre. Med en meget lille arbejdsindsats, og uden at løbe nogen risiko kan man let få en meget bedre forrentning af sine penge.

Hvad spare vi op og hvad kan det blive til?

Fordelte man de mange penge på hver eneste dansker, ville vi alle sammen have et indestående på 147.000 kr. Nykredit anbefaler, at man ikke har mere end 50.000 stående på almindelige konti, hvor man kan hæve fra dag til dag. Resten bør investeres, enten ved at binde pengene på en opsparingskonto, eller ved at investere i obligationer eller aktier – Eller en kombination af disse.

En person, som har en opsparing på 250.000 kr, kunne let tjene 15.000 ekstra i løbet af 3 år. Ved at indskyde pengene på en bunden opsparing, vil man kunne opnå en rente på omkring 2,5%. Binder man kun pengene et år, kan man få forrentet indskuddet til omkring 1,75%. Så ville man efter et år have 3.125 ekstra.

Den store opsparing er et udtryk for danskernes bekymring for den økonomiske krise. I krisetider vokser opsparingen, det er helt normalt. Men der er ifølge Nykredit ingen grund til ikke at få det maksimale udbytte af sin opsparing.

Børneopsparing – En god start for dine børn

De fleste forældre opretter en børneopsparing til deres børn. En børneopsparing er egentlig en mulighed for at give en skattefri gave til sine børn, idet hverken afkast eller indbetalinger beskattes når børneopsparingen skal udbetales.

Samtidig er en børneopsparing en rigtig god hjælp, når barnet flytter hjemmefra, skal studere eller videre i livet. Så kan pengene på børneopsparingen hjælpe til med de fleste udgifter.

Traditionel børneopsparing

De fleste forældre vælger en traditionel opsparing, hvor man indsætter kontante beløb på en opsparingskonto, som så forrentes med en oftest rimelig god rente i forhold til mange andre opsparingsformer. Det skyldes at de penge der indskydes er bundet i 7 år. Samtidig kan man på en traditionel børneopsparing maksimalt indbetale 3.000 kr årligt, eller 36.000 kr ialt. Afkastet på en børneopsparing ligger på 2-4 % årligt.

[toggle title_open=”Luk info” title_closed=”Værd at vide om børneopsparing” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Værd at vide om børneopsparing” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]

  • Der kan indsættes op til 3.000 årligt – eller 36.000 ialt
  • Børneopsparingen skal være bundet i mindst 7 år
  • Den skal oprettes inden barnet fylder 14 år
  • Børneopsparingen skal udbetales mellem barnets 14. og 21. år.
  • Du kan frit flytte en børneopsparing mellem banker. Bemærk dog, at det kan koste et gebyr

[/toggle]

Denne opsparingsform er klart den nemmeste at administrere. Det er blot at indsætte pengene, og så kører resten på autopilot.

Børneopsparing i obligationer

Et alternativ til den traditionelle børneopsparing kan være at tilknytte et værdipapirdepot til børneopsparingen, og så i stedet investere pengene i obligationer. Hidtil har det givet et bedre afkast end den kontante opsparing.

Dog har blandt andet Nordea på det seneste anbefalet, at man i stedet sætter pengene ind på en opsparingskonto – Det skyldes at renten på obligationerne for tiden er historisk lav, så pengene er bedre investeret ved at indsætte dem kontant. Indtil for nylig har man kunnet opnå et afkast på 4-5 % ved investering i obligationer.

Det er selvfølgelig vigtigt at vælge statsgaranterede obligationer, da disse er sikre investeringer. Samtidig kan man sikre sig mod kursrisikoen ved at vælge obligationer der udløber, eksempelvis når barnet fylder 18 eller 21 år.

Aktier som børneopsparing

At sætte børneopsparingen i aktier må anses for en temmelig risikabel investering. På aktierne er der naturligvis de største chancer for gevinst, men samtidig er der også den største risiko. En virksomhed kan jo gå konkurs, eller være ramt af faldende kurser, og så er pengene tabt. Derfor kan det normalt ikke anbefales at investere børneopsparingen i aktier.

Dog er der nogle, som vælger at sætte en mindre del af opsparingen i aktier, mens hovedparten så står kontant eller i obligationer. Derved kombinerer man som ved al anden investering risikoen. Samtidig kan barnet få et indblik i økonomi og investering, hvis det får inddrages i sin børneopsparing.

Typisk giver aktier et afkast på 5-10%.

Hvem må indbetale til en børneopsparing

Det er forældre og bedsteforældre der har ret til at oprette en opsparing til barnet. Dog kan andre i familien indbetale til børneopsparingen, således at eksempelvis pengegaver kan indsættes på opsparingen. Et barn kan kun have én børneopsparing. Oprettes der flere, vil det kun være den første der er fritaget for skat, mens der skal betales skat af afkastet på den eller de andre.

– og husk så at tage en snak med barnet når børneopsparingen skal udbetales, så den bliver brugt fornuftigt.

Nordea anbefaler ikke investering i obligationer

En af Danmarks største banker, Nordea, har ændret radikal holdning når det gælder rådgivning af privatinvestorer. Hvor anbefalingen hidtil har været, at det er sund fornuft at investere i obligationer, er anbefalingen nu, at man i stedet indsætter kontanter på en opsparingskonto.

Grunden til, at Nordea dropper obligationer, er at den rekordlave rente betyder, at man kan risikere at tabe penge på sin investering. Derfor anbefaler Nordea nu i stedet at man sætter pengene ind på en bankkonto. Hvis man indsætter penge på en Fastkonto i Nordea, vil den kunne forrentes med op til 2,75%, afhængigt af, hvor lang tid man binder pengene på kontoen. Renten på en 10-årig statsobligation er på rekordlave 1%, og det betyder at Nordea ikke kan leve op til afkastgarantien.

Obligationerne har ellers hidtil været regnet for en sikker investering, som har henvendt sig til de investorer, der ikke ønsker at løbe en risiko. Men det ser ud til at være fortid nu, hvorfor Nordea mener, at det er sikrere at putte pengene ind på en opsparingskonto. Alternativt kan man selvfølgelig også investere i nogle af de mere fysiske ting, som guld og sølv.

Investering i guldmønter

Investering i guldmønter er nok den mest almindelige måde at sætte sine penge i ædelmetaller på. Siden tidernes morgen har guld og sølvmønter været en sikker investering, som er helt uafhængig af de almindelige papirmarkeder. Når aktierne er usikre, er guld og sølv en sikker investering.

Guldmønter er, som navnet antyder lavet af guld, og mønter til investeringsformål har typisk en renhed på 0,999, eller 24 karat. Guld er det mest værdifulde metal af guld og sølv, skal du have en guldbarre på 1 kg, skal du betale omkring 300.000 kr, mens en sølvbarre med samme vægt typisk koster omkring 8.000 kr, alt efter den aktuelle kurs på metallet. Derfor kan man også have temmelig mange penge bundet i guld, uden at det fylder ret meget. En typisk guldmønt til investering på 1 ounze koster med dagens kurs omkring 9.000 kr. En guldmønt på 1 oz. vejer 31,1g

De mest gængse guldmønter til investering

Den mest kendte guldmønt til investeringsformål er nok den sydafrikanske Krügerrand. Krügerrand blev skabt af den sydafrikanske regering som en let tilgængelig måde for private at investere i guld, og dermed øge handlen med metallet, som er en af sydafrikas største industrier. Krügerrand fås i størrelser på 1/10, 1/4, 1/2 og 1 Oz.

En anden kendt guldmønt er den kinesiske panda-guldmønt, som udgives i et begrænset oplag hvert år. Nogle årgange opnår oveni guldværdien at få en numismatisk værdi, altså en ekstra værdi pga. guldmøntens sjældenhed.

Guldmønter til investeringsformål er typisk på 1 oz eller mere, da forarbejdning og guldvægt i de mindre mønter giver en for høj pris på guldet i forhold til vægten. Mindre mønter er mest regnet som souvenirs og gaver.

Hvad kan man tjene på guldmønter

Investering i guldmønter må regnes som en længerevarende investering. Værdien af guldet følger kursen i daglig handel. På nedenstående kursdiagram kan du se guldkursen gennem de sidste 5 år. Som du kan se er den steget jævnt, og havde du investeret 10.000 kr i 2007, ville du nu have guld til en værdi af 15.400 kr.

Modsat papirpenge, eller såkaldte fiatpenge, er guld ikke påvirket af inflation. Derfor vil værdien altid modsvare den købskraft som guldet havde i værdi ved købstidspunktet. Havde din bedstefar investeret hvad der svarer til en årsløn i guld i 1930, ville du have mulighed for at arve guld, der svarer til en årslån i 2012. Hvis han i stedet havde gemt de ca. 3500 kr i datidens sedler, ville du knap kunne betale en enkelt husleje.

Pas på samlerværdien

Udover guldprisen, kan du være udsat for, at guldmønter også har en samlerværdi, eller numismatisk værdi. Hvis du investerer i guldmønter alene for investeringens skyld skal du være påpasselig når du køber guldmønter. Du kan nemlig ikke være sikker på at mønten beholder den numismatiske samlerværdi, mens guldprisen altid vil være til stede. Så reelt kan du betale for høj en pris for en guldmønt, fordi den er sjælden. Læs mere om møntsamling og numismatik på en google søgning: “danske mønter”

Nogle guldmønter til investeringsformål laves kun i begrænsede oplag. Der oplever man ofte at disse guldmønter får en decideret samlerværdi. Har man købt en af disse guldmønter til guldprisen alene, kan man være heldig at få en højere værdi, end værdien af guldet alene.

Hvor kan man handle guldmønter

Du kan købe guldmønter både i butikker hos specialiserede guldhandlere, på nettet eller eksempelvis ved privat handel på handelsportaler som ebay. Handler du guldmønter på ebay skal du dog være erfaren, det er ikke det rette sted at gøre sine første erfaringer som køber af guld og sølv.

Du kan også købe guldmønter på nettet. Da der ikke er moms på guld, kan du opnå nogenlunde ens priser i hele verden, hvorimod der kan være fordel ved at handle sølv i eksempelvis Tyskland, da der kun er 7% moms på sølv i Tyskland, mod 25% i Danmark. Herunder finder du et par udvalgte netbutikker, som sælger guldmønter til investeringsformål:

Opbevaring af guld

Små mængder guld kan du i princippet sagtens opbevare i hjemmet. Dog anbefales det klart at investere i en boks, hvis man har større mængder liggende. Guld er let omsætteligt, derfor vil det også være eftertragtet bytte, hvis du skulle få indbrud.

Den bedste måde at opbevare guld og sølv er naturligvis i en bankboks, og ligger du inde med mere end 1 kg guld, er der krav om at det skal opbevares i bankboks. En sådan kan du få ved henvendelse i dit pengeinstitut. Du skal dog være opmærksom på, at indholdet af en bankboks ikke er omfattet af forsikring fra bankens side. Derfor skal du selv sørge for forsikring af indholdet.

 

 

Konfirmand opsparing – Få den bedste opsparing

I denne tid bliver ca. 50.000 drenge og piger konfirmeret. For mange af dem vil det være første gang de får råderum over en større sum penge. Faktisk regner Danske Bank med at en gennemsnitlig konfirmand får gaver for mellem 20.000 og 30.000, eller samlet gavesum på mellem 1 og 1,5 mia. danske kroner.

Det er rigtig mange penge, og det er da også noget de danske banker har fået øjnene op for. De flokkes nærmest om at give de bedste tilbud på en konfirmandkonto efter konfirmationen. Midlerne de bruger er dels skyhøje renter, pengegaver, konkurrencer og meget andet.

Det kan faktisk også godt svare sig for bankerne at jagte konfirmandernes gunst. For har man én gang valgt bank, skal der meget til for at man skifter. Så er konfirmanderne først indenfor i varmen smutter de ikke så nemt igen. Som Spar Nord udtaler:

De konfirmander der åbnede en konto for 20 år siden køber nu hus og bil nr. 2

Så det er en rigtig god forretning for bankerne at få fat i konfirmanderne nærmest på blå mandag.

Hvor får konfirmanden den bedste rente?

Når nu konfirmationen er vel overstået, og pengene talt op, kan det være sin sag for konfirmanden – og hendes forældre – at finde den bank der giver de bedste vilkår på en konfirmandkonto. Der er nemlig stor forskel på, hvad man får for sine penge.

Typisk er en konfirmation opsparingskonto baseret på en højere rente det første år. Der kan så også være andre fordele tilknyttet, eksempelvis er der nogen banker der giver konfirmanden en pengegave, som indsættes på den nyoprettede opsparingskonto, mens andre giver biografbilletter, gaver eller måske en ny iPod.

Så det kan godt svare sig at se sig lidt for, inden man hopper på det første det bedste tilbud. Typisk er det de mindre banker der satser stort for at få fat i konfirmanderne. Herunder kan du se nogle udvalgte tilbud:

Se hvor du får den bedste rente (Gamle tal 2012)

  • Spar Nord: tilbyder rente på 12% resten af 2012
  • Sparekassen Vendsyssel: 4,5% i rente og en pengegave på 250,-
  • Salling Bank: 12,5% resten af 2012
  • Nordea: Ingen særlige konfirmandtilbud
  • Danske Bank: Ingen særlige konfirmandtilbud
  • Jyske Bank: Ingen særlige tilbud

 

Husk at du måske kan få bedre vilkår i et lokalt pengeinstitut – Men så skal du være opmærksom på:

  • Er der særlige vilkår på renten? Gælder den eksempelvis kun et begrænset tidsrum? Hvad med bagefter?
  • Er der bindinsperiode på pengene? Det bør du undgå.
  • Nogle banker tilbyder kun opsparingskontoen til konfirmander – Så er du blevet nonfirmeret skal du være opmærksom på det.

Giv konfirmanden ansvar

Et af de helt store samtaleemner mellem de nybagte konfirmander og deres forældre er, hvad pengene skal bruges på. Forældrene har jo ofte nogle helt klare forventninger til, hvad de mange gavepenge skal gå til – og især hvad de IKKE skal bruges på.

Dog skal man huske på, at det faktisk er nu, det unge menneske skal lære hvad penge egentlig er værd. Der er jo ingen tvivl om at det er klart den bedste ide at spare penge op til senere. Der er jo ikke meget mere end 4-5 år til man kan forvente at konfirmanden flytter hjemmefra. Det er jo ikke ligefrem gratis at gøre, derfor vil det her være en god ide at have lidt på kistebunden.

Især er det farligt, hvis man ingen penge har, når de første store udgifter kommer. Så er der udsigt til en farlig tur ned ad gældsætningens landevej, og det vil man kunne slippe for, hvis man undlader at bruge alle pengene fra konfirmationen på ny PC eller iPhones og tøj. Dog er det konfirmanden der i sidste ende bestemmer over pengene. Men forældrene har jo et helt klart ansvar for at råde og vejlede bedst muligt.