skat

Nu kan du køre privat i gulpladebilen

Af

Fra nytår er det blevet muligt at køre privat i firmabiler indregistreret på gule plader. Det har ellers hidtil udløst både kæmpe bøder, samt at registreringsafgift og moms skulle betales på den pågældende firmabil.

Men fra i dag er det muligt at købe dagsbeviser til gulpladebiler, således at håndværkere og ansatte helt lovligt kan anvende momsfritagede gulpladebiler til private formål. Et dagsbevis vil koste 225 kr, og giver mulighed for at anvende en gulpladebil op til 20 gange årligt.

Hos Håndværksrådet hilser man de nye dagsbeviser velkomne. Det gør det meget simplere at overskue reglerne, og letter hverdagen for mange selvstændige håndværksmestre og erhvervsdrivende.

[box type=”info”]

Følgende regler vil være gældende ved køb af dagsbeviser til gulpladebiler:

  • Der kan maksimalt købes 20 dagsbeviser årligt.
  • Beviset skal medbringes i bilen, og købes på forhånd
  • Hvis virksomheden betaler dagsbeviset for medarbejderen skal denne beskattes af 225 kr pr. dag
  • Virksomheden kan fratrække driftsudgifter for de dage, hvor der anvendes dagsbeviser til gulpladebiler.

[/box]

 

Sådan køber du dagsbeviser til gulpladebilen:

Dagsbeviser sælges via Skats tastselv. Brug nedenstående fremgangsmåde:

  1. Log på Tastselv med NemID
  2. Vælg motorregistret
  3. Klik på Dagsbevis
  4. Udfyld felter.

Husk at dagsbeviser til gulpladebiler skal købes senest en time inden bilen skal anvendes, og du kan tidligst købe dit dagsbevis 45 dage inden du skal bruge bilen.

Finanslovforslag 2012 i hovedtræk

Af

I 2013 forventer regeringen et underskud på de offentlige finanser på 36,5 mia. kr – Det er en halvering i forhold til 2012, og samtidig forventes en fordobling af den økonomiske vækst fra 0,9% i 2012 til 1,7% i 2013.

Det kom frem på regeringens pressemøde i dag, hvor finanslovsforslag til ny finanslov for 2013 blev fremlagt. Herunder kan du se væsentlige punkter i finanslovsforslaget:

Vækst og beskæftigelse

Regeringen har en forventning om, at 158.000 danskere i gennemsnit vil være ledige til næste år. Det er 6.000 ledige mere end hidtil forventet.

For at skabe mere vækst og flere arbejdspladser er nogle af de væsentligste udgifter i det nye finanslovsforslag offentlige investeringer og store anlægsopgaver.

Blandt andet vil regeringen afsætte 3,9 milliarder kroner til at bygge en ny Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster. Pengene til dette byggeri skal komme fra Infrastrukturfonden. I Finansslovsforslaget er også afsat 6,5 mia. kr til byggeri og investering i unversiteterne.

En anden væsentlig anlægsopgave bliver klimatilpasning, idet regeringen i samarbejde med kommunerne vil bruge 2,5 mia. kr på blandt andet spildevandsområdet.

Erhvervsinvesteringer: Ved at reducere virksomheders investeringsomkostninger skal private investeringer øges med 15-20 mia. i 2012 og 2013.

Infrastruktur og offentlig transport

Billigere bus og tog: 300 mio. kroner årligt skal sikre, at der kan skabes takstnedsættelser uden for myldretiden.

Jernbanen til Esbjerg skal gøres elektrisk, og der skal etablere dobbeltsport mellem Vamdrup og Vojens. Samtidig skal Metroen have en afgrening til Nordhavn.

Bedre vilkår for unge og ledige

Der skal afsættes 645 mio. kroner til bekæmpelse af arbejdsløshed blandt unge i årene frem til 2016.

Samtidig skal der mere uddannelse til ledige, og igangsættes en målrettet indsats for dagpengemodtagere, som risikerer at ryge id af ordningen. Til det afsættes 300 mio. kroner i 2013.

Uddannelse:

Der bliver afsat 2,9 mia. ekstra til uddannelse og SU på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Samtidig skal en øget bevilling på 500 mio. kr til erhvervsuddannelserne sikre, at en række bevillinger på området fastholdes.

Der har hidtil været et midlertidigt løft af taxamtre på samfundsvidenskab og humaniora. Disse bliver videreført med en bevilling på 250 millioner kroner.

Forskning og udvikling:

Med det nye finanslovsforslag er der afsat mange penge til forskning. Det samlede forskningsbudget bliver nemlig hævet til 20,2 milliarder kr i 2013.

Velfærd og socialområdet:

Finanslovsforslaget medfører, at regionerne kan hæve deres driftsudgifter med en milliard kr. Heraf går de 200 mio. kroner til psykiatriområdet.

Kommunerne får 500 millioner kr til bedre normeringer i dagtilbud, og 300 mio. til at øge indsatsen overfor kronisk syge samt nedslidte ældre

Investeringer i grøn energi

Fra 2013 til 2016 bliver der afsat 2,7 mia. kr til grønne investeringer i den danske energisektor. Det er blandt andet øgede investeringer i solenergi og vindmøller.

Samtidig får forskning i fremtidens energi tilført 596 millioner kroner til næste år med det nye finanslovsforslag.

Beregn skattereform 2012

Af

Vil du vide hvad skattereformen betyder for dig og din økonomi? Herunder har vi linket til et regneark, som du kan bruge til at beregne følgerne af skattereform 2012.

Brug af beregn skattereform kræver, at du har installeret Excel på din pc. Har du ikke det, kan du desværre ikke beregne skatteforlig 2012. Beregneren bliver løbende opdateret, efterhånden som indholdet af skattereformen bliver kendt, derfor vil du opleve at tallene kan variere fra gang til gang. Det anbefales derfor også, at du henter regnearket på ny, hver gang du vil lave en beregning.

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Klik her for at beregne” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Klik for at beregne skattereform 2012″ read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]
Beregn skattereform (kræver Excel)

[/toggle]

Skattereformen indeholder skattelettelser for tilsammen 7 mia. kroner, og ligeledes besparelser for yderligere 2 mia., som skal bruges til at øge det offentlige forbrug, for derved at øge beskæftigelsen ved offentlige investeringer og anlægsarbejder.

Oprindeligt var der lagt op til et samarbejde med enhedslisten, men i 11. time indgik regeringen i stedet en aftale med Venstre og Konservative. Det betyder at nogen af de ændringer der havde enhedslistens fingeraftryk ikke bliver til noget. Enhedslisten ville blandt andet ikke være med til, at overførselsindkomster ikke hæves i samme takt som det generelle lønniveau. Det betyder at personer på overførselsindkomst, kontanthjælp og lignende kan se frem til, at de har mindre til rådighed når skatteforlig 2012 er endeligt indført. Er du på overførselsindkomst kan du se det endelige resultat af skattereformen i ovenstående beregner.

Børnechecken beskæres for de rigeste

Der er også lagt op til, at de rigeste får mindre udbetalt i børnepenge. Tjener man mere end 760.000 årligt vil man ikke længere få udbetalt børnecheck. Bemærk at ændringen gælder pr. person – og altså ikke pr. husstand. Hvis den ene part tjener over 760.000, og den anden part ikke har indkomst, eksempelvis fordi han er hjemmegående, vil det betyde en forringelse af børnechecken. Du kan se konsekvenserne af dette i ovenstående beregner.

Der var også lagt op til en forringelse af folkepensionen, da folkepensionens grundbelæg skulle beskæres for de rigeste. Disse ændringer er helt droppet efter det nye skatteforlig med Venstre og Konservative.

 

Skattereform 2012 – hvad betyder det?

Af

Regeringen er netop kommet med sit udkast til en skattereform 2012. Skattereformens overskrifter er: Topskattegrænsen hæves, børnechecken skal differentieres, folkepensionen nedsættes og en række rentefradrag nedsættes.

[box type=”download” style=”rounded”]NYT: Beregn konsekvenser af skatteforliget[/box]

I grove træk er hovedpunkterne i skattereform 2012 følgende:

  • Topskattegrænsen hæves. Det vil påvirke ca. 250.000 danskere.
  • Børnechecken formindskes for de rigeste. Tjener den ene part mere end 700.000 årligt bortfalder børnechecken.
  • Folkepensionen nedsættes for de rigeste pensionister, som vil miste 1.133 kr om måneden.
  • Det skal være slut med fradrag for opsparing til kapitalpension.

Regereringens skattereform 2012 er endnu ikke vedtaget, og den har da også fået hårde ord med på vejen af opposiotionspartierne. Her på Finansielt kigger jeg i den kommende tid nærmere på effekterne af skattereformen.

Formålet med skattereformen er at skabe flere arbejdspladser i Danmark ved øget vækst. Der skal primært investeres i den offentlige sektor, og regeringen mener at skattereformen kan skabe 10.000 arbejdspladser.

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se hvad skattereformen betyder for dig” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Læs mere” read_less_text=”Læs mindre” include_excerpt_html=”no”]* En enlig lønmodtager, der tjener 300.000 kroner om året og bor i lejebolig uden de store renteudgifter, vil få 3550 kroner om året.

* En enlig forsøger med ét barn, der bor i lejebolig uden de store renteudgifter – og har en indkomst på 375.000 kroner, får en gevinst på 8850 kroner.

* En enlig lønmodtager, der tjener 195.000 kroner om året og modtager dagpenge halvdelen af året, så den samlede indkomst er på 305.000 kroner. Personen bor i lejebolig og har ikke store renteudgifter. Vedkommende bliver ramt af lavere dagpengeydelse, så trods skattelettelser kommer reformen til at koste 1150 kroner om året.

* En enlig lønmodtager, der tjener 140.000 kroner om året og modtager kontanthjælp halvdelen af året, så den samlede indkomst er på 205.000 kroner om året, får en gevinst på 450 kroner.

* Et par, der har to børn, og hver især tjener 375.000 kroner og bor i et hus til 1,5 millioner kroner. Tilsammen har familien renteudgifter for 56.000 kroner. Familien vil få 7200 kroner mere om året.

* Et par, der har to børn, og hver især tjener 530.000 kroner. De bor i et hus, der er vurderet til 2,8 millioner kroner og har sammen renteudgifter for 131.000 kroner. Familien får en gevinst på 22.000 kroner, men modregnet opsparingskravet fra omlægningen af folkepensionen bliver det til 14.100 kroner.

* En enlig topdirektør med en lønindkomst på 1,5 millioner kroner bor i ejerbolig, der vurderes til 2,8 millioner kroner og har renteudgifter for 131.000 kroner. Topdirektøren får en gevinst på 5650 kroner, men modregnet opsparingskravet kommer det til at koste 950 kroner om året.

* Et par med to børn og en samlet lønindkomst på 2,6 millioner kroner, der bor i en ejerbolig til 2,8 millioner kroner og har renteudgifter for 131.000 kroner bliver ramt af lavere fradragsværdi for store renteudgifter og aftrapning af børne- og ungeydelsen. Medregnet opsparingskravet får de 10.000 kroner mindre til rådighed.

Kilde: “Danmark i arbejde – Skattereform, maj 2012”.

[/toggle]