Sådan overlever du på SU

For mange studerende virker det som om, at måneden altid varer en uge længere end SU’en. I starten kan man more sig over det, men efter nogle måneder, hvor man konsekvent har levet af pasta i den sidste uge, begynder det at tære på nerverne.

Det virker helt uoverkommeligt at komme til at leve et liv, hvor der både er råd til biografture, shopping og ordentlig mad uden, at man behøver knokle sig selv halvt ihjel med et fritidsjob ved siden af studiet, men følger du en række overkommelige råd, så er der stadig håb!

De faste udgifter på SU

Første skridt på vejen til luft i budgettet er at kortlægge dine faste udgifter. Den største post er sandsynligvis huslejen, derudover kommer telefon, tv-kanaler og internet, men når de er betalt, kan man for alvor begynde at planlægge budget. Se guiden Sådan lægger du et budget

Desuden er der en række regninger, der kun kommer hvert kvartal eller årligt. Dette inkluderer blandt andet forsikring, medielicens, bøger og vand, varme og el. Disse regninger kan for alvor vælte budgettet, når de pludselig vælter ind af brevsprækken så kortlæg hvor mange penge, der cirka skal betales på hver post, hvor ofte det skal betales og hvor meget du skal lægge til side hver måned.

Endeligt skal du også huske, at der er andre faste udgifter, som ikke nødvendigvis kommer i form af regninger. Det kan blandt andet være frisør, kontaktlinser, buskort eller lignende. Også her er det vigtigt at undersøge, hvor meget det er nødvendigt at lægge til side hver måned, så du ikke får væltet budgettet.

Gå på tilbudsjagt!

Når først du har styr på det faste udgifter, bør du have en fin sum penge tilbage at spise for, men til tider kan det stadig være en kamp af få pengene til at slå til. Du nærer efterhånden et stort had til pasta med ketchup, men frygt ej, med lidt umage kan du spise godt og sundt hele måneden.

Det bedste råd er at bruge lidt tid hver uge på at gå på tilbudsjagt i reklamebladene. Der er virkelig mange penge at spare, og i forhold til hvor lang tid det tager at bladre reklamerne igennem, er det en ganske god timeløn.

Nogle råd er:

  1. Hold øje med de store portioner af kød, der til tider er på tilbud og del det op i små bakker som du fryser.
  2. Køb kun ind én gang om ugen. Selvom du mener, at du er god til at følge din indkøbsliste, så ryger der med garanti ofte en ekstra lille ting i kurven. Med tiden løber det op.
  3. Overvej hvilke grøntsager du køber. Tomater og icebergsalat smager godt, men vægtmæssigt får du ikke meget for pengene. Køb i stedet gulerødder, agurker og kål.  De mætter mere og er langt billigere i længden.
  4. Vær ikke bange for discount produkter. Mange studerende lader sig afskrække af discountprodukter og vælger i mange tilfælde et væsentligt dyrere brand. Dette er unødvendigt, da discountprodukter kan smage lige så godt. Prøv dig frem og find ud af hvilke varer du kan erstatte med discount.

De sjove udgifter

Når først de faste udgifter og maden er betalt, er der mulighed for at bruge resten af din SU på de ting du nyder. Lav en regel med dig selv om, at den SU du havde til overs fra sidste måned, er det som du må bruge på fornøjelser. På den måde kan der gå sport i at spare, så du har flere penge til at hygge dig i den næste måned.

Måske er beløbet ikke helt så stort, som du kunne have ønsket, men her gælder det om at prioritere. Overvej hvad du har mest lyst til at lave for dem og lad være med at klatte dem væk.

 Vigtigst af alt

Det kan virke belastende at leve på stramt budget, men der venter forhåbentligt et godt job til sidst. Livet som studerende giver mange friheder og selvom der er økonomiske begrænsninger, så kan et godt budget forsøde dit liv.

Husk at du kun er studerende én gang, og lad være med at gå helt ned ved tanken om at leve på budget. Danmark er med stor sandsynlighed det mest generøse land i verden hvad angår SU, så se de penge du får som en gave i stedet for en begrænsning.

SU lån 2012 – Billige renter og lang tilbagebetaling

Livet som studerende er ingen dans på roser. Ikke nok med at man skal passe sin uddannelse – Man skal også have dagligdagen til at hænge sammen rent økonomisk. Mange studerende stifter bekendtskab med et liv som udeboende når de starter på uddannelsen, og så skal man både sørge for at betale husleje, have mad, transport og så ville det jo være rart hvis der også var råd til en bytur eller lidt sjov engang imellem.

Et SU-lån kan være et godt tilskud til din SU, så du kan overleve uden at dø af sult.

Desværre rækker den almindelige SU-sats, hvad enten du er hjemmeboende eller udeboende ikke særligt langt. Derfor er mange studerende nødt til at supplere SU’en, enten med et arbejde eller ved at tage et SU lån.

Hvad er et SU lån?

SU-lånet er et statsadministreret lån, som du kun kan få hvis du er studerende. SU-lånet er mest beregnet som et tilskud til din SU, da du kun kan få det udbetalt hver måned. Man kan altså ikke få en større sum udbetalt, hvis man eksempelvis lige synes man mangler en rejse eller måske en brugt bil.

Det er fastsat hvor meget du kan låne, og satserne reguleres hvert år. Er du berettiget til et SU-lån, kan du altid låne grundbeløbet, som i 2012 er på 2.897 kr. Dette beløb udbetales som nævnt hver måned. Det er dog et krav at du også får udbetalt SU – Hvis du holder pause med SU kan du altså heller ikke få udbetalt dit SU-lån.

Se satser for SU-lån (Bemærk 2012)

  • Grundsats: 2.897
  • Forsørgertillæg: 1.450
  • Slutlån: 7.472

 

Er du samtidig forsøger kan du låne yderligere 1.450 hver måned. Endelig kan du, hvis du går på en videregående uddannelse, og du har brugt al din SU, få udbetalt 7.472 hver måned.

Hvad er renten på et SU lån?

LIge fra dag 1, hvor du får dit SU-lån udbetalt, skal du betale renter. Renterne på et SU-lån er imidlertid ikke så høje, og det er væsentligt billigere end at låne pengene i banken, eller ved at tage et forbrugslån. Banklån har typisk rentesatser fra 5% til 12%, mens forbrugslån kan have rentesatser helt op i nærheden af tyve procent.

SU-lånet derimod forrentes med kun 4% så længe du læser. Når du så er færdig, og starter tilbagebetaling af lånet bliver renten på “diskontoen plus et tillæg”. Diskontoen er den altid gældende rente, som fastsættes af nationalbanken, og tillægget er typisk på ca. 1%. Så pt. vil et studielån forrentes med 5,25% når du har startet tilbagebetaling.

Så skal du iøvrigt være opmærksom på, at du først kan trække dit SU-lån fra i skat når du begynder at tilbagebetale lånet. Så længe du er under uddannelse og får udbetalt dit studielån kan du ikke opnå et skattemæssigt fradrag for renterne.

Hvordan får jeg et SU lån?

Opfylder du betingelserne, det vil sige er du studerende, og får udbetalt SU, så kan du søge om et SU-lån gennem minSU, som er en online portal for alle der modtager SU. Du skal bruge nemid for at søge om SU-lån.

Log ind på minSU hvis du vil søge et SU-lån. Det er også her du skal godkende låneplan og se udbetalinger

Du kan tidligst søge en måned inden du starter på din uddannelse, men du kan sagtens søge efter du er startet. Har du fået udbetalt SU et stykke tid, men ikke brugt dit studielån kan du også søge om at få udbetalt det som du “har til gode”.

Du behøver ikke få udbetalt hele satsen hver måned. Hvis du kan klare dig for SU samt et SU-lån på 500 kr ekstra, så er der jo ingen grund til at få udbetalt mere. Studielånet skal trods alt betales tilbage igen.

Hvad med tilbagebetaling af mit SU-lån?

Et studielån skal naturligvis betales tilbage, modsat den almindelige SU. Dog kan du vente til 1. januar i det følgende år med at starte tilbagebetaling. Dimitterer du eksempelvis i juni, skal du først starte tilbagebetaling af studielånet i januar året efter.

Dog kan du sagtens starte tilbagebetaling af SU-lån tidligere. Du kan også ændre satsen, så du betaler mere af end der kræves. På den måde vil du jo også være hurtigere færdig med at betale studielånet tilbage, samtidig med at du sparer renter.

Er der alternativer til SU lån?

Du kan selvfølgelig lave en opsparing inden du starter på din uddannelse, men det er temmelig mange penge du skal lægge til side, hvis du vil opretholde en bare nogenlunde levestandard. Alternativt kan du tage et fritids- eller studiejob, således at du tjener ekstra penge. Så skal du bare være opmærksom på, at der er en sats for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU.

Du skal selvfølgelig også have tid til at tage et studiejob. Dit studie kræver jo formentligt at du bruger noget tid på det, og det må siges at være vigtigere end et studiejob. Men du kan jo altid arbejde et mindre antal timer, og så supplere med eksempelvis et studielån.

Under alle omstændigheder må SU-lån siges at være en billig måde at overleve som studerende. Du kan selvfølgelig også optage et forbrugslån, men så skal du være klar over, at det kan blive en meget dyr fornøjelse, især hvis du tager et af de meget dyre lån.