Danskerne har i mange år valfartet til de nærliggende nabolande for at spare penge på eksempelvis øl, vin og vand. Men nu har indkøbene taget om sig, og dette har Coop – den store danske supermarkedskoncern, som bl.a. står bag butikkerne Super Brugsen og Fakta – nu taget konsekvensen af: De vil nemlig OGSÅ have en bid af den store grænsekage!
Velkendt syn i Tyskland
I fremtiden vil der således møde danskerne et velkendt syn, når de drager til Tyskland for at handle ind til billige penge. I begyndelsen af 2013 vil Fakta, som vi kender fra de danske supermarkeder, nemlig også være at finde syd for grænsen. Coop tager nu sin bid af grænsekagen ved at bevæge sig ud over Danmarks afgrænsninger, og derfor står Fakta altså klar til at byder danskerne velkommen – på tysk grund!
Økonomisk krise og stigende afgifter på fødevarer
Årsagen til at Coop nu søger nye græsmarker bunder ikke overraskende i den økonomiske krise, som hele verden er mærket af. Den danske detailhandel er, som det er tilfældet med mange andre erhverv, under et stort pres og grundet danskernes stigende behov for at købe discount, er de derfor også i stor konkurrence med grænsehandlen.
Flere og flere danskere vælger nemlig at tage turen til tyskland for at købe stort ind – og dette sker alt imens, at de danske afgifter på varerne derhjemme stadig stiger. Før i tiden var det typisk drikkevarer som danskerne tog afsted for at spare penge på, men i dag er variationen af fødevarer som bliver langet over disken ændret, da danskerne nu i højere grad fravælger at købe de almene dagligvarer i deres hjemland. Og det tager Coop konsekvensen af, dette ved at tage et nyt våben i brug! Det kommende år – 2013 – skydes derfor i gang med at åbne to helt nye butikker i henholdsvis Harrislee og Aventoft – begge forretninger placeret lige syd grænsen.
Discount vinder krisen
Det er netop ud fra ovenstående, at Coop har taget den nødvendige beslutning om at etablere sig i Tyskland. Tilbudsaviser, de gule priser og ikke mindst spotvarer danner grobund for den priskrig, der er supermarkederne og discountbutikkerne imellem. Der bliver kæmpes om kundernes gunst og pengepung ikke mindst – en kamp som alt tyder på, at discount butikkerne har vundet de sidste mange år.
Butikker som Fakta, Netto og Rema1000 fører uden tvivl på point, når vi taler om markedsværdi, hvorimod de traditionelle supermarkeder langsomt sakker bagud og taber kampen om kunderne. Som følge heraf er grænsehandlen også modnet. Danskerne tager nu ikke blot turen til Tyskland for at købe vand, vin og øl ind, men også fersk- og dagligvarer ryger ned i kurven, hvilket er en udvikling, som Coop ikke vil lukke øjnene for.
Fakta bliver således en realitet i Tyskland, hvoraf de to butikker naturligvis vil have mange af de almene varer fra Faktas normale sortiment i Danmark, men de udvider dog dette sortiment med at kunne tilbyde de klassiske grænsevarer.