finansielt.dk

Tjen penge hjemmefra

Som første led i vores “Tjen penge hjemmefra”-guide, vil jeg her gennemgå de muligheder du har for at tjene penge hjemmefra. Kendetegnende for de fleste er, at de indebærer en eller anden form for internet – Enten via. hjemmesider, tekster, tjenester for andre eller måske ved at du oploader en video til Youtube.

Der er mange måde man kan tjene penge hjemmefra, men det er en rigtig god ide at vælge noget, som du selv synes er sjovt. Du skal nemlig ikke regne med at tjene penge fra dag 1, med mindre du finder en model hvor du laver arbejde for andre, eksempel ved at skrive små tekster – Så er der jo ikke noget i vejen for at du bliver betalt allerede fra dag 1.

Tjen penge på din hjemmeside

Noget af det mest oplagte, hvis du vil tjene penge hjemmefra, er at du starter en hjemmeside. Eller måske har du allerede en? Så kan du ved at vise annoncer for andre tjene penge, og du kan faktisk tjene endda ret mange penge, hvis din hjemmeside er populær.

Selvom det lyder nemt, så skal der nu en del arbejde til, før du begynder at tjene penge på din hjemmeside. Til gengæld er der et stort potentiale hvis du vælger den rette fremgangsmåde

Har du ikke allerede en hjemmeside har du alle muligheder for at vælge et emne, der er populært. Det gælder nemlig om at finde noget som mange søger på eller interesserer sig for. Der er jo ikke meget ved at lave en stor hjemmeside om mariehøns, for hvordan skal man tjene penge på det? Børnetøj, mobiltelefoner, gadgets eller sport er nok lidt nemmere at få kommercialiseret.

Du kan læse mere om at tjene penge på din hjemmeside her.

Tjen penge på Facebook

Er du på Facebook? Det er du sikkert, for det er der nemlig rigtig mange danskere der er. Faktisk er der omkring 3 millioner danskere på Facebook, og omkring 900 millioner brugere i hele verden, så der er et kæmpe potentiale.

Du kan tjene penge på Facebook på 2 måder: Du kan enten købe Facebook Ads, og lede dem ind til dine annoncer, eller du kan starte en Facebook side, og håbe på at den bliver populær. For at tjene penge på din Facebookside er det nemlig ikke nok at have et par hundrede fans – Der skal mange tusinde til, så her gælder det også om at vælge et emne der er populært, så der er chance for at mange vil tilmelde sig.

Læs mere om at tjene penge på Facebook her

Tjen penge på Youtube

Youtube er verdens største hjemmeside for video og brugergenererede film. Du kender den sikkert? Men vidste du at du også har mulighed for at tjene penge på Youtube? Det er ikke noget man bare kan tilmelde sig, man skal have en invitation fra Youtube, og den kan man kun få på én måde, nemlig ved at lave videoer der bliver set af rigtig mange mennesker.

At tjene penge på Youtube kræver en rigtig god video. Men den behøver ikke koste en formue – Nogle af de mest populære emner på Youtube er børn og dyr.

Har man mange hundrede tusinde visninger har man nemlig mulighed for at blive Youtube partner, og så vil der blive vist reklamer ved siden af ens videoer. Du vil så kunne få omkring halvdelen af indtægterne fra disse reklamer. Det kan blive til endda rigtig mange penge, men det kræver som sagt at din video er enormt populær, og det er straks en anden sag.

Du kan læse mere om at tjene penge på Youtube her.

Lav små tekster for andre

Går du rundt med en forfatterspire i maven? Så kan du få penge for at skrive tekster til hjemmesider for andre. Det kræver selvfølgelig at du finder nogen der mangler tekster til hjemmesider og internettet, men dem er der rigtig mange af, hvis du leder de rigtige steder. Hvor det er, kan du læse mere om her

Andre måder at tjene penge hjemmefra

Der er ingen tvivl om, at internettet er et god sted at tjene penge. Men er du ikke den nye Bill Gates, eller skal du bruge en time på at skrive en sætning? Så er det måske ikke noget for dig. I stedet kan du kigge på andre måder at tjene penge hjemmefra.

Der er nemlig en lang række muligheder, lige fra at agere telefonsælger, til at fylde kuverter for virksomheder. Læs mere om det her

Har du selv et godt råd til at tjene penge hjemmefra? Så må du meget gerne skrive en kommentar herunder.

 

Exit mobile version