Tjen penge på din hjemmeside

En af de mest udbredte måder at tjene penge på nettet, er ved at have annoncer på en hjemmeside. Måske har du allerede en hjemmeside, hvor du skriver om et spændende emne, eller måske har du bare et ønske om at få en passiv indkomst via din hjemmeside – Uanset hvad – Du kan sagtens tjene penge på din hjemmeside, og ofte kan du gøre det hjemmefra.

Hvordan virker annoncering på en hjemmeside?

Der er generelt 3 forskellige måder at tjene penge på sin hjemmeside:

  1. Den nemmeste er at tilmelde sig til Google Adsense – Så kan du vise annoncer fra Google, som selv finder ud af hvad dit indhold handler om, og derved finder de mest relevante annoncer.
  2. Du kan også tilmelde dig et af de mange affiliatenetværk. Affiliate betyder egentlig bare tilknyttet – Du henviser eksempelvis dine besøgende til en webshop via. et affiliatenetværk. Hvis den besøgende så handler, får du enten et fast beløb, eller en procentdel af omsætningen, varierende fra 2-25%, alt efte den enkelte webshop.
  3. Endelig kan du selv kontakte interessante virksomheder, hvis din hjemmeside omhandler specielle nicher. Er du eksempelvis biavler finder du nok ikke mange annoncører hos affiliatenetværkene – Så må du selv finde nogen, og aftale annoncering med dem.

Har du allerede en hjemmeside?

Hvis du allerede har en hjemmeside kan du let komme i gang med at tjene penge på den. Længere nede på siden finder du en oversigt over annoncører, som tillader dig at vise deres annoncer på din hjemmeside.

Det kan så godt være, at du skal kigge lidt på dine besøgende og dit indhold, hvis du vil tjene penge på siden. Det er væsentligt at du skriver nogen interessante artikler, som kan tiltrække besøgende fra søgemaskinerne – Eller at du har nyttige værktøjer, som de besøgende kan anvende. Det kunne være artikler om udstyr til heste, tuning af knallerter, børnetøj og udstyr. Eller måske en beregner der kan fortælle folk hvor langt de skal løbe for at forbrænde en marsbar? Kun fantasien sætter grænser, når det gælder om at få flere besøgende ind på hjemmesiden.

Har du ingen hjemmeside?

Hvis du ikke har en hjemmeside, er det første skridt på vejen mod indtjening på nettet. Du kan vælge at lave en hjemmeside selv, eller benytte en af de mange forskellige løsninger til gratis hjemmesider. En blog hos Blogspot eller WordPress.com kan være en udmærket måde at prøve kræfter med driften af en hjemmeside.

En gratis blog kan være en god start, så du kan få erfaringer med at tjene penge på nettet.

En af udfordringerne når man sætter sig for at tjene penge på nettet, er at finde et emne, som fortsat kan interessere en, således at man bliver ved at skrive indhold til hjemmesiden. Det er nemlig indhold på siden, som lokker de besøgende til, og forhåbentlig klikker på dine annoncer.

Hvor meget kan man tjene?

Der er ingen der kan sige, hvor meget du kan tjene på at have annoncer på en hjemmeside. Prisen afhænger helt af, hvilke annoncer du viser, og hvilket indhold du har. Du kan finde klikpriser der varierer fra 1 øre til 60 kr, så det er meget svært at sige noget om.

Generelt er det dog sådan at du typisk kan tjene mellem 5 og 500 kr for hver 1000 sidevisninger du har. Så om du kan leve af din hjemmeside, eller blot have den som en lommepengegenerator er ikke til at vide, før du har testet det af.

Det er også her vigtigt at vælge et emne, hvor det man skriver om har en vis værdi. Der er nogen flere penge i at skrive om investering i guldmønter, end der er i at skrive om piberensere. Så om du skal køre Ferrari eller Fiat kan kun tiden vise.

Hvor finder man annoncer til sin hjemmeside?

har du fået blod på tanden, og er du klar til at tjene hurtige penge på din hjemmeside? Så er det bare med at få nogen annoncer på hjemmesiden. Jeg vil anbefale at du tilmelder dig Google Adsense – Det er nemlig dejlig nemt. Til gengæld kan indtjeningen være lavere end ved affiliate. Affiliate derimod kræver en del manuelt vedligehold af annoncerne.

Herunder finder du links til udvalgte ressourcer:

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.