Det danske aktiemarked er torsdag kommet ret dårligt fra start , lige nu ligger det 0,4 procent dårligere end ved luk i går.
Især Vestas og Carlsberg gør sig mindre heldigt bemærket, med Vestas som morgenens helt store taber med et fald på yderligere 8 procent til 36,70 kr.
Onsdat stillede børshuset Bernstein sig da også tvivlende over for, om en eventuel samarbejdsaftale mellem japanske Mitsubishi og Vestas kunne blive en game changer for Vestas. Den ret kritiske analyse fra Bernstein sendte Vestas ned med 9 procent i går – En nedgang der altså fortsætter i dag.
Med det yderligere fald i dag, er der ikke langt til kursniveauet fra før Vestas bekræftede Berlingskes oplysninger om et samarbejde med den japanske industrigigant Mitsubishi. Dagen før drøftelserne blev offentliggjort lukkede Vestas i kurs 33,91.
Også Carlsberg falder på børsen
Carlsberg er også kommet dårligt fra start. Carlsberg aktien faldt 1,6 procent til kurs 514,5.
Bryggeriet udnævnte i december 2011 Isaac Sheps, der havde stor succes med at øge indtjeningen på det britiske ølmarked, som ny direktør i Rusland. Han ventes torsdag at
signalere, at en vending er undervejs på det russiske ølmarked.